For første gang i 50 år stiller en chef for Danmarks hemmeligste tjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), sig frem med navn og ansigt i et større portrætinterview. Lars Findsen, der blev udnævnt til FE-chef i 2015, fortæller i et opsigtsvækkende interview i Euroman om sin baggrund, og hvordan det er at være chef i en normalt helt lukket verden.
Forsvarets Efterretningstjeneste har siden den blev selvstændig myndighed i 1967 udelukkende været ledet af chefer med militærbaggrund, hvor alt om tjenesten og dens arbejde har været mørkelagt for offentligheden. Lars Findsen, der er den anden civile chef for tjenesten, stiller op som led i udenrigstjenestens ambitioner om at være mere åben og tilgængelig for befolkningen end hidtil.
”Vi har lavet en ny kernefortælling om FE, hvor vi siger, at vi gerne vil være i konstant dialog med det omgivende samfund om det, vi beskæftiger os med. Det forudsætter jo, at man som chef selv stiller sig derud,” siger Lars Findsen.
Ifølge Lars Findsen, der også tidligere har været chef for Politiets Efterretningstjeneste, skal åbenheden skabe større tillid og troværdighed i befolkningen.
”Vi har et særligt mandat til at operere hemmeligt, og vi har nogle særlige midler og værktøjer. Meget af det, vi foretager os i udlandet, er ulovligt, hvor vi gør det. Vi er den eneste myndighed, der har de beføjelser. Derfor har vi også en særlig forpligtelse til at sige så meget, som vi nu kan. Vi vil ikke være det mørkeste sted i staten, en stat i staten, og det er den opfattelse, vi prøver at bryde ned. Når man som organisation har tillid omkring sig, så har man også rum og plads til at passe sit arbejde.”
Han mener ikke, at det har gavnet FE at være så lukket.
”Historisk set, har der været en tendens til, at man har været mere lukket, end nødvendigt er. Og man kan faktisk godt sige en hel del uden at kompromittere eller ødelægge noget for vores arbejde, for vores partnere og uden at risikere livet for vores kilder. Men verden var også anderledes for 10-15 år siden, og der var en større accept af, at FE var så ultrahemmelig. En moderne verden kræver derimod mere transparens og tilgængelighed,” siger Lars Findsen.
Åbenheden gælder bredt i FE’s organisation. Hvor det før i tiden kun var FE’s chef, der udtalte sig, så stiller en bredere chefgruppe sig i dag til rådighed for medier, på TV og i andre sammenhænge, hvilket tidligere var helt uhørt.
”Selvfølgelig vil vi fortsat være hemmelige, det er helt afgørende for, at vi kan lave det, vi laver. Men, hvor standardsvaret før var ’ingen kommentarer’, så er det i dag omvendt: Hvordan kan vi sige noget om det her? Så kan det godt være, at det somme tider ikke er så indholdsmæssigt dét, vi får sagt. Det næstbedste er så at forklare, hvorfor vi ikke kan sige noget om det. Så kan de fleste som regel godt forstå, hvordan tingene hænger sammen.”
Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og blandt andet har studeret internationale efterretningstjenesters måde at kommunikere på, kalder portrætinterviewet med Lars Findsen for 'meget usædvanligt'.
”Vi har i de seneste år set en tendens til, at efterretningstjenester rundt i verden er blevet mere bevidste om, hvordan de fremstår i offentligheden. Efterretningstjenesterne er optagede af at skabe tiltro og vise, at man er kompetente, og at skabe tillid: Vi er troværdige og moralsk ansvarlige. En af metoderne er, at der kommer et ansigt på et tidligere ellers ansigtsløst ekspertsystem,” siger Flemming Splidsboel Hansen.
Det handler i høj grad om, at verden har forandret sig og at kravet om gennemsigtighed er blevet større. Dertil kommer at trusselsbilledet har ændret sig markant:
”Det er en mere kompleks virkelighed, efterretningstjenesterne opererer i. Under den kolde krig var der én helt overordnet trussel. I dag er billedet mere grumset og varieret. Det betyder, at tjenesterne er nødt til at indgå samarbejde med offentligheden. Både for at skabe tiltro og tillid, men også fordi et uforudsigeligt trusselsbillede kræver at tjenesten kan rekruttere mere bredt. Også derfor er det nødvendigt at åbne op.”
Lars Findsen fortæller i interviewet i Euroman åbent om, hvordan det er at leve og arbejde i en organisation som Forsvarets Efterretningstjeneste. Han fortæller om sin baggrund og om, hvordan det er at skulle stå til rådighed 24 timer i døgnet og skulle håndtere viden om dramatiske begivenheder i verden, der kan have konsekvenser for danskerne og det danske samfund.
”Man vænner sig til det over tid. Og så betyder det jo noget, at man har dygtige folk, der er velforberedte og med på præmissen. Det er en del af deres job, at det kan være lidt risikabelt og at man kan komme i situationer, hvor tingene kommer ud af kontrol”, fortæller han i interviewet.
Du kan læse hele interviewet i det nye nummer af Euroman, der kommer på gaden torsdag den 12. december, og du kan som Premium-medlem læse det her.
