I Laus Høybyes barndomshjem gik de ikke op i juletraditioner. I dag har noget ændret sig for ham

I Laus Høybyes barndomshjem gik de ikke op i juletraditioner. I dag har noget ændret sig for ham

Skuespiller Laus Høybye, oprindelig kendt som ’Krumme’, kommer fra et hjem, hvor man ikke gjorde det store ud af højtiden. I dag, hvor han selv er blevet far, har noget dog ændret sig, og nu bliver der virkelig sunget igennem, når familien samles til jul.

Offentliggjort

TRADITIONER ER SMÅBORGERLIGE, og det er ikke noget, vi gør noget ud af. Det var holdningen i mit barndomshjem, hvor jeg voksede op i en klassisk, kulturradikal familie med 68’er-agtige forældre. 

Vi fejrede jul, men det var lettere modvilligt og altid med en form for ironisk distance til fænomenet. 

Derfor mente jeg i mange år, at traditioner var røvsyge; jeg ville hellere ud at rejse. Det er lidt arrogant, at jeg ikke bare kunne hygge mig og tage det for, hvad det er. 

Men jeg har aldrig gået op i, at traditioner skulle holdes i hævd. På den måde har jeg altid haft et meget usentimentalt forhold til julen.