Bitcoin

Bitcoin

Bitcoin for begyndere: "Der er stadig et kæmpe uforløst potentiale"

I oktober nåede kursen på en bitcoin for første gang over 5.000 dollar. Stadig flere investerer i den digitale valuta, der indtil for et par år siden var synonym med luskede aktiviteter i internettets mørke afkroge. Benjamin Dane fortæller her om bitcoin-hypen og om teknologien bag, der måske kan revolutionere verdensøkonomien og den måde, vi deler data.

Martyn Johnson tager en sidste slurk af sin fadøl og rejser sig fra bordet foran The Dubliner på Strøget i København, hvor den 33-årige skotte og hans tre venner har gjort første stop på en herretur i den danske hovedstad.

Med tørstige skridt bevæger Martyn Johnson sig ind for at hente en ny omgang, men i stedet for at sætte kurs direkte mod baren, går han op ad et par trin og hen til en lille hvid maskine med turkis skærm, der står og lyser i det mørke lokale ved siden af barens toiletter.

Det er en såkaldt BTM, en Bitcoin Teller Machine, som kan veksle kontanter til bitcoins – en af de få af sin slags i København. Indtil for nylig havde The Dubliners søsterbar i Ny Østergade få hundrede meter væk også en bitcoin-automat, men den blev stjålet af ukendte gerningsmænd under et indbrud.
Martyn Johnson taster et par gange på skærmen, og et par sedler forsvinder ind i automatens gab. Derefter går han i baren og bestiller fire store øl, som han betaler med en QR-kode på sin mobiltelefon.

”Ja, jeg kunne selvfølgelig også bare betale med kontanter. Men det er jo lidt sjovere at betale med bitcoins, når nu muligheden er der,” siger han, mens mundvigene flækker i et grin bag det kraftige, sorte skæg.

Til daglig arbejder Martyn Johnson i it-branchen hjemme i Skotland. Han er erklæret bitcoin-entusiast og har investeret store dele af sin opsparing i den digitale valuta.

Han har også overtalt sine venner til at købe bitcoins, og uden at ville afsløre de præcise tal, fortæller de, at det har været en ganske lukrativ forretning. Nu skal overskuddet drikkes væk, siger de, mens deres glas klirrer mod hinanden.

De fire skotske venner har god grund til at være glade. Siden slutningen af 2016 er kursen på bitcoin femdoblet, og guldfeberen er ikke uden grund: Havde man købt for 100 dollars bitcoin i 2010, hvor kursen var langt under én dollar, ville man i dag være milliardær i danske kroner, og selv om der har været bitcoin-børskrak og voldsomme prisudsving undervejs i de knap ni år, den digitale valuta har eksisteret, er kursen på den lange bane kun gået én vej: opad.

Krypto-konkurrenterne

Ethereum

”Ethereum er lige nu den næststørste blockchain-platform efter bitcoin målt på markedsværdi. Dens valuta hedder ether, og den største forskel er, at den har flere og mere avancerede programmeringsmuligheder. Med Ethereum kan man lave ’intelligente kontrakter’, der bl.a. gør det muligt at lave blockchain-baseret crowdfunding uden at skulle betale gebyrer til fx Kickstarter. Ulempen ved Ethereum er, at den har haft en del flere sikkerhedsproblemer end bitcoin,” siger Lasse Birk Olesen.

Tezos
”Tezos er en ny platform, der har mange af de samme egenskaber som Ethereum, men som adskiller sig fra både den og Bitcoin ved, at den giver brugerne mulighed for at stemme om nye features, der bygges ind i koden. Med Ethereum har der fx flere gange været uenighed blandt brugerne om, hvilken retning man skulle gå i, hvilket har medført store udsving i værdien. Med Tezos vil alle bevæge sig samme vej, og det vil mindske usikkerheden,” siger Lasse Birk Olesen.

Lasse Birk Olesen opdagede bitcoin-systemet i foråret 2011, da valutaen ikke var meget værd.

Men lillebroren til transportminister Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, så et stort potentiale i et betalingssystem, der eksisterer uafhængigt af nationalstater og centralbanker.

”Verden ville være et bedre sted, hvis staten ikke var der,” sagde han i 2010 i en artikelserie i Information om unge danske idealister. I samme interview luftede han en drøm om at sejle ud og bosætte sig i internationalt farvand for at slippe for det omklamrende danske velfærdssamfund.

Det blev aldrig til noget, og i dag bor Lasse Birk Olesen i Østrig, men idéen om en valuta uden statsmonopol var tillokkende, og året efter stiftede han Skandinaviens første bitcoin-børs, Bitcoin Nordic. Senere, i 2014, var Lasse Birk Olesen også med til at stifte Coinify, der er Europas største børs for kryptovaluta og udbyder af blockchain-betalingstjenester.

”I begyndelsen, når jeg var ude til bankkonferencer for at fortælle om bitcoin og blockchain, var det lige før, bankfolkene kastede tomater efter mig. Det var meget svært at sælge budskabet om, at her var et nyt, sikkert og transparent betalingssystem med et kæmpe potentiale – også for bankerne,” fortæller Lasse Birk Olesen, der regnes for at være en af landets føren¬de bitcoin- og blockchain-eksperter. Han er tilknyttet Singularity University og har rådgivet både europæiske og asiatiske myndigheder om blockchain.

Dengang havde bitcoin ry for at være et betalingssystem, der først og fremmest blev benyttet af kriminelle i internettets mørkeste afkroge. Og da det i begyndelsen af 2014 kom frem, at verdens største bitcoin-børs, japanske Mt. Gox, var blevet hacket og gik konkurs, hvilket fik kursen til at styrtdykke, var mange klar til at erklære bitcoin død.

Men den lever fortsat i bedste velgående, og flere af verdens største banker er nu gået i gang med at undersøge, hvordan de kan udnytte blockchain-teknologien, selv om der stadig hersker en vis skepsis.

I september kaldte direktøren for verdens største bank, JP Morgan Chase, bitcoin for ”et bedrag” i Financial Times og forudså, at valutaen vil kollapse.
Det tager Lasse Birk Olesen dog ikke så tungt.

”Bitcoin er blevet dødsdømt igen og igen, og der har både været bobler og adskillige store kursudsving, men hver eneste gang, er den kommet tilbage og er blevet mere værd,” siger han.

I dag er det let at komme i gang med at købe og sælge bitcoin. Alt, der kræves, er et par klik og en overførsel, og så kan man bruge sine bitcoin på nettet eller i fysiske butikker, som anerkender bitcoin – helt udenom banker, myndigheder og andre mellemmænd.

Foruden The Dubliner er der på nuværende tidspunkt ca. 50 butikker og webshops i Danmark, der accepterer bitcoin.

På Bandholm Hotel på Lolland kan man betale for sit værelse med bitcoin, og i København tager bl.a. en række barer, en frisør, en pølsevogn og en tatovør imod kryptovalutaen. Mange vælger dog at holde på deres bitcoins som en investering.

Investering i bitcoin – for og imod

Lasse Birk Olesen, medstifter af Blockchain-virksomheden Coinify:

”Bitcoin har enormt stort potentiale, fordi dens teknologi er så banebrydende. Nogle kalder blockchain ’den tredje computerrevolution’. I 70’erne kom den personlige computer, i 90’erne kom internettet, og nu, i 10’erne, kommer blockchain. Den oprindelige version af internettet kaldes ’internet of communication’, mens blockchain er ’the internet of value’. Alt, der har værdi, kan nu lægges på nettet og sendes rundt hurtigt og effektivt. Potentialet betyder, at bitcoin kan blive både hundrede og tusinde gange mere værd end i dag.
Der er også en risiko for, at man taber det hele, og det skyldes, at der findes mange forskellige blockchain-platforme, og ingen ved, om det bliver bitcoin, ether eller en helt tredje valuta, som bliver den dominerende. Lige nu er bitcoin størst, men det er ikke sikkert, at det bliver ved med at være sådan. Derfor vil jeg råde folk til ikke at lægge alle deres penge i én valuta, men i stedet sprede den ud på fx tre forskellige..”

Henrik Franck, direktør og partner i investeringsselskabet Formuepleje:

”Bitcoin opfatter vi ikke som et aktiv, man bør investere i. Vi anser det som ren spekulation. Når man skal investere, skal man først og fremmest have sat sig godt ind i, hvad man investerer i, og mit indtryk er, at en del af de mennesker, som er hoppet med på bølgen, ikke har tilstrækkelig kendskab til bitcoin og de risici, der er forbundet med den.

Derudover skal man helst have en idé om, at der er tale om et undervurderet aktiv, altså at man investerer i noget, som vil blive mere værd. Men fordi det hele foregår digitalt og uden om banker og myndigheder, er det umuligt at vurdere bitcoins reelle værdi. Når man investerer i aktier, kan man analysere den pågældende virksomhed og danne sig en idé om, hvorvidt aktiens kurs på børsen er for lav eller for høj. Det har man ikke en jordisk chance for med bitcoin. Et andet problem med kryptovaluta som bitcoin er, at den er usikker. Forskellen på almindelig valuta og bitcoin er, at der er en nationalbank, som bakker op om værdien. I bitcoins tilfælde er det udelukkende brugerne, der er enige om værdien. I det sekund de ikke længere er enige, er den intet værd. Det betyder, at bitcoin har langt større udsving end kroner, euro og dollar.”

Men bitcoin er kun én ud af mere end 600 kryptovalutaer. Alle transaktioner med kryptovaluta foregår direkte mellem køber og sælger på en såkaldt blockchain, der er en database eller en kæde af virtuelle blokke, hvor alle bevægelser registreres og gemmes.

Når en transaktion er gennemført, kan den ikke ændres, og ingen oplysninger kan efterfølgende manipuleres, uden at det kan ses i databasen. Det betyder, at hackere og andre kriminelle ikke kan stjæle data uden at efterlade spor.
Det er ikke kun bitcoin og andre digitale valutaer, man kan sende på en blockchain. Det er også muligt at udstede aktier, skøder eller flytte andre former for værdi rundt i verden, lige så nemt og effektivt som at sende en e-mail.

Derfor er det ifølge Lasse Birk Olesen ikke bitcoin, men teknologien bag betalingssystemet, der for alvor er revolutionerende.

”Blockchains kan overflødiggøre tillid til de instanser, der i dag håndterer vores data og værdier – stater, advokater, banker osv. Når du sætter dine penge i banken, er det fordi, du har tillid til, at de kan passe på dem. Men i en blockchain har du selv kontrol over dine penge. Jeg er sikker på, at blockchain i fremtiden kommer til at danne grundlag for store dele af vores økonomi – og udveksling af data i det hele taget.

Det er langt mere effektivt, sikkert og transparent. I dag er det fx dyrt at tinglyse en bolig, men hvis man udsteder skødet på en blockchain og kobler det op på en tilstandsrapport, kan man lave tinglysning for 10 øre i stedet for én procent af købssummen. Og det hele foregår automatisk,” siger han.

De fleste eksperter er enige med Lasse Birk Olesen i, at blockchain fundamentalt kommer til at ændre måden, vi deler data. I den vestlige verden, hvor vi har stabile valutaer, vurderer Lasse Birk Olesen dog, at vi næppe kommer til at betale med bitcoin i stedet for kroner, dollar og euro i løbet af de næste ti år.

Men i lande som Venezuela, hvor befolkningen allerede har mistet tilliden til den officielle valuta, er de begyndt at tage bitcoin til sig, fordi den – trods udsving – er mere stabil end deres egen valuta.

Herhjemme forudser Lasse Birk Olesen, at kryptovaluta snarere kan komme til at spille en rolle som reservevaluta, så Nationalbanken har bitcoin på samme måde, som den i årevis har haft guldreserver.

Et af de centrale argumenter for kritikerne af bitcoin er, at der ikke er nogen national- eller centralbank, som garanterer dens værdi. Fordi det hele foregår digitalt og decentralt, er der ingen valutaregulering. Mister brugerne derfor tilliden til bitcoin i morgen, kan investorerne miste alt på et splitsekund.

Men ifølge Lasse Birk Olesen er bitcoin ikke fundamentalt anderledes end andre valutaer på det punkt:

”Danske kroner er også kun noget værd, fordi vi er enige om det. Det gælder også bitcoin. Men i stedet for at du har tillid til, at politikerne fører en fornuftig pengepolitik, og at Nationalbanken ikke går ud og trykker en hel masse penge i morgen og devaluerer kronen, har du tillid til den teknologi, som bitcoin er baseret på. Personligt har jeg større tillid til blockchain, fordi det er en åben database, hvor jeg kan se alt, der foregår, end jeg har til politikerne. Jeg kan fx gå ind og se, præcis hvor mange bitcoin, der vil være om 50 år. Det kan jeg ikke med kronen.”


Kursen på bitcoin er mangedoblet på kort tid. Kan den blive ved med at stige?
”Der kan sagtens være en boble, som sprænger. Men ser vi tre-fire år ud i fremtiden, vil kursen være væsentligt højere, end den er i dag. Der er stadig et kæmpe uforløst potentiale i blockchain-teknologien.”

Tilbage på den irske pub er endnu en omgang fadøl ved at være tømt, og Martyn Johnson og hans venner er på vej videre til næste stop i deres forsøg på at drikke sig gennem indre København. Inden de rejser sig, fortæller han, at den rekordhøje bitcoin-kurs har fået ham til at overveje, om det er ved at være tid til at sælge. Men ligesom Lasse Birk Olesen er hans tro på blockchain-teknologien heller ikke til at rokke.

”Man ved jo ikke, om kursen pludselig styrtdykker i morgen. Men omvendt er jeg sikker på, at kryptovaluta er fremtiden, så jeg kunne aldrig finde på at sælge det hele,” siger han.

Da Martyn Johnson får at vide, at der ligger en anden bar, som også tager imod bitcoin, lige rundt om hjørnet, kan han ikke skule sin begejstring.
”Perfekt. Der må vi hen. Vi er jo kun lige begyndt,” siger han og peger på sin telefon, hvor saldoen på hans ’wallet’ lyser op.