__________
”Jeg tror, din lugtesans nok er bedre end min i dag eller det samme. Og det er ikke for at være uhøflig, men det er dårligt efter min standard. Jeg kommer ikke til at smage blindt i dag!”
”Med stor skepsis, mildt sagt. Der var virkelig en del nid og nag, men det oplever jeg slet ikke mere, når jeg møder britiske kollegaer. Senere i år skal jeg deltage i et smagepanel for Decanter (engelsk vinmagasin, red.), det tager jeg også som en anerkendelse. I Frankrig undrede man sig helt sikkert en del, og især i det ret lukkede miljø omkring producenterne i Champagne var der uden tvivl mange, der tænkte, hvem den tidligere idrætslærer fra Forbudssverige egentlig var, som kom dér og skulle gøre sig klog på deres.”
”Det var nok smagningen i Paris i 2003, hvor jeg ved en blindsmagning identificerede 43 ud af 50 forskellige champagner, mens min nærmeste konkurrent kun ramte plet fire gange.”
”Det håber jeg ikke, og jeg mener heller ikke, at det er tilfældet. Jeg bliver naturligvis smigret over den tillid, der ligger i det, men det er slet ikke min ambition at blive en slags Parker, og jeg mener også, at der er en afgørende forskel på Robert Parker og mig: Parker smager vin med en amerikansk smag, mens jeg vil mene, jeg har en fransk smag, når jeg smager champagne. Jeg leder ikke efter en ’Juhlin-smag’, når jeg smager, men efter en champagnesmag. Det, tror jeg, har været afgørende for den respekt, jeg nyder i Frankrig. Jeg kommer ikke udefra og prøver at gøre min smag til deres.”
”Med forskel, naturligvis. Jeg kommer glimrende ud af det med mange, der ikke nødvendigvis får topkarakterer – nogle af dem kan jeg ligefrem kalde for mine venner. Bollinger, eksempelvis, har jeg nedgraderet en smule i den nye bog, og det bliver de nok ikke ligefrem glade for, men jeg tror ikke, det som sådan vil påvirke vores gensidige forhold. Jeg vil så sige, at jeg jo ikke ligefrem opsøger de producenter, jeg giver en meget lav scoring.”
”Jeg har for nogle år siden været ude for en ret stor producent – jeg vil ikke sige hvem – der kom til Stockholm og bad om at mødes med mig for at diskutere mine ratings, og det indvilgede jeg i. Det viste sig, at det var den øverste ledelse, der var rejst til Sverige alene for det. Huset var repræsenteret både i svenske taxfree-butikker og i Systembolaget og solgte godt, men jeg synes ikke, at vinene var gode. På et tidspunkt siger de så, at jeg jo nok slet ikke kan bedømme deres vin, fordi jeg ikke er fransk, men svensk. Da takkede jeg og rejste mig og gik.”
”Javist, men jeg kender de vine så godt og har smagt dem så mange gange. Det er ikke godt med mig i dag.”
”Det hører jeg tit, men jeg har jo vænnet mig til at leve på den måde, så jeg undgår så vidt muligt situationer, hvor jeg bliver udsat for stærke lugte. Jeg tager eksempelvis stort set aldrig offentlige transportmidler, jeg gør alt for at undgå cigaretrøg, stærk parfume etc. Når jeg skal smage champagne, så sørger jeg blandt andet altid for, at det er længe siden, jeg har børstet tænder, og at jeg ikke har spist stærk eller krydret mad dagen før. Og allerhelst smager jeg champagne udendørs, hvor der er færrest mulig forstyrrende lugte.”
”Ja, jeg har mange og meget tydelige tidlige erindringer på lugten alene – en lærer, der læner sig ind over mig, min mormors køkken, en opgang hos en skolekammerat, en tidlig kæreste …”
”Det er der flere grunde til, men en væsentlig årsag til det er, at champagnen slet og ret er ’min’ drik. Det er den vintype, der helt og aldeles matcher den måde, jeg smager og lugter på. De evner, jeg har opbygget i forhold til champagne, kunne jeg næppe have opnået med en anden vintype. Champagne ligger til mig.”
”Nej. Champagne er det vindistrikt, flest svenskere siges at interessere sig for, men generelt appellerer champagne ikke bredt. Alene prisen gør sit, selv en billig champagne – som stort set aldrig er værd at drikke – er jo stadig en relativ dyr vin. Smagsmæssigt er champagne krævende, især på grund af syren. Folk, der ikke kan li’ champagne, giver stort set altid syren skylden og dernæst boblerne. Hvis du i forvejen har en smag, der måske hælder i retning af det søde og salte – som mange har – og mere eller mindre altid spiser og drikker ud fra den smag, så vil champagne aldrig falde i din smag.”
”Nej, ikke på samme måde. Den mest markante udvikling, jeg synes, jeg kan observere, er, at kvaliteten både er faldet og steget en smule. Det er, som om de mest ordinære huse er blevet bedre, mens flere topproducenter er gået lidt ned i kvalitet. Flere huse sætter kvalitet over styr for at matche efterspørgslen. Eksempelvis Billecart-Salmon har de senere år produceret deres non vintage i for store mængder og frigivet dem for tidligt. Det har kostet dem en stjerne i min bog.”
”Champagne er en vin, hvor syren er afgørende, og syren er mere eller mindre neddroslet jo mere dosage, der er i, så de søde champagner har ikke det, der gør champagne stor. Det er anderledes med rosé. Der er masser af meget stor roséchampagne, men i folks bevidsthed er rosé ikke seriøs – den har et Pretty Woman-image. Så er der også prisen. Rosé er dyrere at producere, men der er slet ikke logik i den meget store prisforskel, der typisk er på rosé og brut.”
”Livet er for kort til cava!”
__________
