Man kan få lyst til at åbne en af de kolde bare ved at kigge på et saltkar. Så fasttømret er forestillingen om, at salt og salte fødevarer gør os tørstige.

Det betyder blandet, at nogle mener, at salt i maden kan være skyld i, at der bliver konsumeret flere sukkerholdige læskedrikke, og at salt derfor er indirekte medvirkende til fedmeepidemier.

Men hænger det nu virkelig sådan sammen, at vi drikker mere, når vi spiser mere salt?

Det satte et hold forskere sig for at undersøge.

Så de testede en gruppe af 10 mænd med normalt helbred i først 105 og derefter 205 dage, hvorunder mændene fik en konstant mængde af mad, men med niveauer for saltindhold, der blev skruet op og ned.

Og stik mod hypotesen viste det sig, at mændene drak mest væske i de perioder, hvor de fik den mindste dosis af salt.

Konklusionen i forsøget, som er offentliggjort i The Journal of Clinical Investigation, lyder i stedet, at salt holder på vandet i kroppen.

Hidtil har man troet, at saltet i maden tog større mængder vand med sig på deres vej gennem urinen ud af kroppen. Men forsøget viser, at saltet godt nok tager vandet med sig, når det bevæger sig ind i urinstoffet, men at vandet derfra vender tilbage gennem nyrerne og forbliver i kroppen, mens saltet skylles ud, når vi tisser.

Så bliv bare ved med at spise peanuts til din øl, men tro ikke, at de får dig til at drikke mere.

LÆS OGSÅ: Stærk mad får dig til at leve længere

LÆS OGSÅ: Sådan laver du den perfekte kartoffelpizza

LÆS OGSÅ: For meget salt kan give dig dunk