Sådan laver du: Sennep, remoulade og ketchup

Vi har sagt det før og siger det gerne igen: Det smager bedre, når du laver det selv! Det gælder også Sennep, remoulade og ketchup.

Sådan laver du: Sennep, remoulade og ketchup
Offentliggjort

500 g tomater på stilk

2 æbler – syrlige 1

50 g løg

1 peberfrugt

1 dåse flåede tomater

17 g salt

Peber

80 g rørsukker

½ dl æbleeddike

Kanel

Nellike – stødt

Fjern stilken fra tomaterne. Skræl æblerne, og fjern kernehusene. Pil løgene. Fjern kerner og stilk fra peberfrugten. Hak eller pulsblend alt. Kom det hele i en gryde sammen med de øvrige ingredienser, det skal bare være et lille drys af kanel og stødt nellike. Lad det koge stille i en times tid under låg.

Kom indholdet af gryden i blenderen – evt. ad flere omgange – og blend til en jævn masse. Passér evt. gennem en sigte tilbage i gryden. Kog ketchuppen, til den er tilpas tyk. Den sætter sig lidt, når den køler ned, så tag evt. en lille prøve på en kold tallerken undervejs. Smag til!

Tip: Tilsæt evt. lidt atamon, så holdbarheden forlænges.

4 spsk. mayonnaise

2 spsk. yoghurt naturel

3 spsk. pickles

1 spsk. kapers

1 spsk. asie

Sukker

Karry

1-2 spsk. gurkemeje

Salt og peber

Bland mayonnaise og yoghurt. Hak pickles, asie og kapers ganske fint, og rør det i. Smag til med salt, peber, og evt. lidt sukker og et nip karry, og kom gurkemeje i, til farven er passende. Remouladen har godt af at trække lidt i køleskabet.Sennep

¾ dl gule sennepsfrø

½ dl sennepspulver

1,2 dl vand

1 dl æbleeddike

2 spsk. brun farin

1 tsk. salt

1 spsk. gurkemeje

Bland sennepsfrø og sennepspulver. Kog vand, eddike, farin, salt og gurkemeje op i en lille gryde, og hæld det over senneppen. Lad det trække ved stuetemperatur i et døgn. Kør det hele i en blender, til konsistensen er passende. Hold evt. igen på lidt af væden, eller tilsæt lidt mere eddike undervejs, hvis den virker for tyk.

Kom senneppen i et glas, og lad den gerne modne i køleskabet et par dage inden brug.

PS: Dette er en sennep, der giver luft i næsen!

__________