”Synes I, det er fedt? Så laver vi det!”. Sådan lød budskabet i den simple explainer-video, som Kasper Brandi og kæresten Lotte Vink skød i deres køkken i 2017 og efterfølgende delte på crowdfunding-platformen Kickstarter. I klippet præsenterede de LABFRESH' første prototype; en skjorte udviklet med ny teknologi, der gør, at stoffet afviser pletter og kropslugt, kræver færre vaske og i snit holder 3,5 gange længere end normal bomuld.
Parret stod med andre ord med opskriften på en teknologi, der potentielt kunne disrupte modebranchen og vores forbrugsmønstre. Men mindst lige så bemærkelsesværdig er måden, hvorpå de siden har bygget LABFRESH op som forretning. Kickstarter-kampagnen resulterede i et større millionbeløb fra privatpersoner, der var villige til at betale for produktet, før det var færdigudviklet. Og det satte tanker i gang hos de to iværksættere.
”At være så tæt på sine kunder og se, at de går op i brandet, får virkelig en til at føle sig værdsat. Så vi besluttede os for, at vi fremover ville spørge vores kunder – om farver, materialer osv. - hver gang vi skulle lave et nyt produkt. Vi beder dem om at give os pengene nu, og så udvikler vi det. Senest har vi også lånt tre millioner af dem til at åbne butikker. Det er så bare med 4% rente, præcis som man ville gøre det i en bank”, fortæller Kasper Brandi.
”LABFRESH owes me”
Den åbenlyse fordel ved at inddrage sine kunder er, at Kasper Brandi altid ved, om et nyt produkt kommer til at sælge. Kun items med stor interesse bliver sat i produktion. Men forretningsmodellen giver også mulighed for at arbejde sammen med andre, som deler samme passion. I en sådan grad, at de er villige til at investere kapital og sågar tid i brandet:
”Den her form for co-creation giver den bedste energi, jeg har haft som iværksætter. Et eksempel er, da vi skulle skrive under på kontrakten til vores første butikslokale. Vi spurgte en lille gruppe af vores kunder, om nogen havde erfaring med det. To havde lavet lignende deals før og en anden var advokat, og så endte det med, at vi sendte kontrakten til dem og fik feedback og en bedre aftale. 400-500 af vores kunder har også set vores årsregnskab.”
Om Labfresh
Danske Kasper Brandi og hollandske Lotte Vink startede LABFRESH i 2017. Tøjbrandet er skabt med investeringer og lån fra private investorer og er i dag det største community-backed startup i Danmark og Holland. Blandt andet var parret i Løvens Hule i 2018, hvor Tommy Ahlers lagde en investering på 600.000 kr. Efter deltagelsen i programmet fik virksomheden for alvor luft under vingernen og LABFRESH har i 2021, 58.000 kunder i 98 lande samt to fysiske butikker; en i Amsterdam, hvor brandet har hovedkontor, og en i København.
Med så højt et niveau af dedikation fra kunderne skal der naturligvis også noget den anden vej. Det gør LABFRESH-teamet meget ud af – blandt andet i deres flagship store i Amsterdam.
”Bag kassen har vi en Wall of Heroes med navne på de 230 mennesker, som har givet os penge til at åbne butikker. Alle, der har investeret 20.000 kr. eller mere, får også en t-shirt, hvor der står ’LABFRESH owes me’. I Amsterdam har vi renoveret hele vores bygning, så der er teststationer og mødelokaler, som alle i vores kundeklub kan låne gratis, og vi holder også gratis vinsmagninger og events for kunder i udvalgte brancher”, siger Kasper Brandi.
Modstand i branchen
Den innovative FreshCore-teknologi, der gør LABFRESH’ tøj hydrofobisk, antibakterielt og krølfrit, har Kasper Brandi og Lotte Vink udviklet i samarbejde med et team af tekstilingeniører i Schweiz. Men selve idéen om at bruge teknologi til at udvikle bedre og mere holdbart tøj er ikke ny, understreger Kasper Brandi. Det er bare en dårlig forretning.
”I modebranchen er der lidt den her modstand mod de teknologier, som mange sportsbrands bruger. Det er der ikke kunder i, mener de. Men i virkeligheden er det fordi, at det er mere besværligt at lave, og at forbrugerne køber færre produkter. Større brands skal sælge mere og mere hvert år, og det kan de ikke, hvis folk beholder deres tøj for evigt. Hvis du er et stort modehus, vil det med andre ord ødelægge din forretningsmodel.”
Den uendelige holdbarhedsdato er ikke noget, der skræmmer Kasper Brandi. Tværtimod er det målet, som han og teamet arbejder mod. I laboratoriet undersøger de lige nu, hvordan de kan udvikle kunstige fibre, der føles som bomuld, men er langt mere slidstærke.
”I min verden er det iværksætterens rolle at pushe den teknologi, som de større virksomheder ignorerer. De skal nok joine, når vi har vist at der er interesse fra forbrugerne. Vi ser en tydelig udvikling, hvor teknologi er i fokus, så produkterne ender med at være så gode, at det ikke længere giver mening at købe traditionelt modetøj der skal vaskes hver dag.”
Bundlinje tæt på 0
Før LABFRESH kørte Kasper Brandi startup’et The Cloakroom – en digital personal shopper-tjeneste til mænd. Til trods for at begge hans virksomheder har rødder i modeverdenen, lå det dog ikke ligefrem i kortene, at det var her, han skulle ende. De første mange år af karrieren arbejdede han med shipping - og det skulle vise sig at være et smart træk.
”Hos Mærsk lærte jeg, hvordan man bygger en supply chain, og det har gjort, at vi i LABFRESH har ret lave omkostninger i forhold til … Ja, stort set alle andre. Vi sparer fx vildt mange penge på, at vi selv har bygget en måde at behandle fibrene på, og at vi ikke sælger til mellemmænd. Da vi ramte 30 mio. kroner i omsætning, havde vi fire ansatte. Vi har heller ikke haft retail locations før nu og bruger generelt ikke mange penge på alt det ekstra.”
I 2021 har brandet rundet 9 mio. kroner i forudbestillinger af nye innovationer, som stadig er på udviklingsniveau. Lægger man det sammen med lave omkostninger, ville man i de fleste tilfælde få et pænt overskud på bundlinjen. Alligevel ligger tallet tæt på 0 i LABFRESH’ regnskab. For pengene gør større gavn i laboratoriet – også selvom brandet har modtaget en god portion støtte fra både MIT og WBSO til netop denne del af forretningen.
”Vi bruger med vilje alle vores penge hvert år - på at udvikle nye ting. Lige nu udvikler vi for eksempel på forskellige slags veganerlæder til sko. Det kan godt være, at vi aldrig kommer til at lave sko. Men vores laboratorie i Schweiz har travlt med nye materialer hele tiden. Da jeg var 25 og startede min første virksomhed, handlede det om, at det skulle vokse så hurtigt som muligt. Men nu, hvor jeg er ældre, synes jeg bare, at det er fedt at nørde med at udvikle et bestemt stykke stof i et par år og ende ud med et fysisk produkt, vi selv har lavet – som er meget bedre end de andre produkter, jeg selv har været forbruger af. Det er en fed følelse.”
