James Murphy kommer til København på fredag

James Murphy kommer til København på fredag
Offentliggjort

På fredag kommer ingen andre end LCD Soundsystem-frontmand James Murphy til København. I forbindelse med åbningen af en endnu unavngiven klub på Kødboderne 3 har folkene bag, der blandt andet består af idémand og konceptudvikler Jonas Hartz (der stod bag Vega dengang dét var fedt) fået den karismatiske Murphy til at komme og vende plader. Murphy er en passioneret pladesamler og en fremragende dj, så der er lagt i kakkelovnen til en ond fest.

James Murphy kommer til København på fredag

Aftenen er et såkaldt "sneak preview" og markerer dels en uofficiel åbning af den nye natklub (der åbner rigtigt efter sommerferien) og starten på et fast samarbejde med det overblærede pladeselskab DFA Records. Det ser lovende ud. Det koster en flad 50'er at komme ind. God fest!