Godmorgen, så er det allerede torsdag og jeg fortsætter ufortrødent. Hermed dagens morgenpost:
___________
19. spetember 1989 eksploderede flyet UTA Flight 772 fra Brazzaville i Congo på vej til Paris Charles de Gaulle. Man fandt ud af, at en kuffertbombe placeret af terrorister fra Libyen var årsag til eksplosionen. Samtlige 170 mennesker ombord på flyet døde. 18 år senere, i 2007, samledes de efterladte familer i ørkenen hvor flyet styrtede ned for at bygge et mindesmærke. Det er ret imponerende!
Et lille tip: Næste gang solen skinner bør du tage din cykel og trille ud til Enghave Brygge, hvor H.C. Ørstedsværket ligger. Jeg har en forkærlighed for de mange rå områder nær vandet i København, og i går var jeg ude at kigge lidt; det skuffede bestemt ikke. Der er masser af graffiti, hvis man er til den slags, og en fremragende udsigt til Nokken og Islands Brygge Syd.
__________
Annonse
Lidt musik, som dine forældre ikke vil forstå: Synd og Skam er et dansk punkband, der er ved at få fart i successen. De skal blandt andet spille på Roskilde Festival. Tjek deres nummer 'Op Ad Dine Lår' i videoen ovenfor. Jeg så dem tilbage i december, da de spillede til P6 Beat Rocker Koncerthuset (tjek liveoptagelse her). Det er det mest katastrofalt kaotiske og samtidig stramt orkestrerede emsemble, jeg længe har hørt. Det virker som om, det hele konstant er ved at vælte og at forsanger Asger Hartvig Nielsen er ved at implodere. Lyt også til det fremragende nummer 'Bruce' på bandets Soundcloud.
__________
__________
The History of Hip hop w/ The Rub er intet mindre end en sublim samling mixtapes, der år for år gennemgår det bedste hiphop helt tilbage fra 1980. Der er mixtapes nok til de næste mange uger, så bare giv dig i kast. En af mine favoritter er mixet fra 1994, men tjek selv. Juhuu!
__________
"What’s it like being in a band that you think is amazing and everyone else is completely indifferent to? Well, it’s a lot like a job where you’re the laziest guy on the shift and everyone knows it; it’s not great, but it beats working. Except you’re working really hard and it sucks. And all your friends are getting promotions, and even if they eventually get dropped by their promotions, they at least got a taste and what did you get?"
En ret sjov artikel om at spille i et band, som man selv synes er fantastisk, men som alle andre er fuldstændig ligeglade med.
__________
Jeg har aldrig været på Færøerne, men jeg vil meget gerne derop. Det ser så fredfyldt ud. Prøv tre weekendrejser, der ikke er de sædvanlige til Berlin eller London, men noget lidt mere eksotisk og dog stadig tæt på Danmark.
__________
Annonse
Det var alt for i dag. Jeg håber, du får en god dag og får lidt tid til at gå en tur i den friske luft.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.