Gennem mit arbejde har jeg i løbet af de sidste ti år omgået mennesker i kreative brancher fra film til musik, kunst og mode. Jeg har altid været fascineret af de mennesker, der i deres arbejde såvel som i deres liv har opsat rammer, der gør, at de føler, de kan kreere bedst muligt. Også i deres valg af påklædning. Om det så har været billedkunstner Martin Bigum i sin malerkittel eller Steve Jobs i sin sorte rullekrave. Her en guide til det foretrukne arbejdstøj fra nogle af mine kreative helte.
Den amerikanske art director Matilda Kahl besluttede for tre år siden, at hun ville gå i det samme tøj hver dag. “My life has just become so much more efficient, in so many ways,” udtalte hun i det interview, hun gav til Marketplace.
____________
Baseball-kasketten er en klassiker. New York Times fortalte tidligere på måneden historien om beklædningsdelen, som de refererer til som “The common man’s crown”.
____________
Annonse
I anledning af modeugen i London tidligere på året lavede et af mine yndlingssites It’s Nice That interviewserien ‘Workwear’, hvor de interviewede Londons kreative klasse om deres foretrukne arbejdstøj.
____________
Mark Zuckerberg gør det, Karl Lagerfeld gør det, Christopher Nolan gør det og Steve Jobs gjorde det. Valgte ét sæt og gjorde det til deres unfiorm. Det beskrev Mashable i deres artikel om emnet.
Jeg har også spurgt Euromans moderedaktør, Frederik Lentz Andersen, om emnet.
“Der findes både den slags kreative, der klæder sig i helt tradionelt tøj og den slags, der er meget spraglede. Jeg svinger nok lidt mellem de to. Jeg får selvfølgelig en masse indtryk gennem mit arbejde, men til hverdag har jeg næsten altid hvid T-shirt, marineblå eller sort jakke, mørke bukser og hvide gummisko på. Jeg tror, det er meget normalt i branchen. Det er tydeligt at se til de store modeuger i Europa: På første række, hvor moderedaktørerne fra de store magasiner sidder, har de næsten alle sammen det samme på: T-shirt, jeans og deres telefon i hånden. På rækkerne bag dem ser man så dem med de store hatte og det flagrende tøj. De kan for eksempel være stylister. Jeg er også i perioder hoppet med på en trend, hvor jeg så har gået i silke-hawaiiskjorter eller sådan noget. Men generelt tror jeg, at der for mange er en tryghed i at vide, hvad der fungerer for dem. Også selvom der er mange påfugle i modebranchen.”
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.