New York snapshots

New York snapshots
Offentliggjort

En lille stak billeder fra New York, hvor jeg netop har været et par dage. Jeg havde selvfølgelig glemt mit kamera, så min kære iPhone måtte komme mig til undsætning. Ovenfor er det udsigten fra The Standard, hvor jeg var indlogeret.

Og her The Standard. Fremragende hotel. Bemærk i øvrigt KAWS-figuren for foden af hotellet...

Morgenmad på The Standard Grill.

En smule uenig efter mit besøg hos Shepard i LA i sidste uge.

Stacking up on magazines...

Forbi Johan Lindebergs nye butik BLK DNM på Lafayette. Den var ret fin. Vi har tidligere skrevet om Johan Lindeberg og stridighederne han havde med sin kapitalfond...

Partners in crime: Kristian Haagen fra Bruun Rasmussen og TimeGeeks, samt Claes Juhlin, moderedaktør på King Magazine i Sverige.

Et af mine yndlingsfænomener fra New York: Kø foran Supreme-butikken. I dagens anledning var det på grund af release af en ny.... tadaaa... undertrøje. Tja...

Et af mine favoritsteder i New York: Saturdays Surf NYC. Fremragende kaffe, lækker gårdhave, surfboards, fint udvalg af bøger og selvfølgelig en god samling klæder. Ydermere er Saturdays' egen tøjlinje begyndt at gribe om sig, og de gode mennesker fra Tres Bien Shop i Malmø og Stockholm har den allerede på hylderne og i deres webshop.

Claes.

Kristian Haagen har en imponerende ursamling og valgte på turen til New York at sporte et af sine ure fra Audemars Piguet.

Frokost på La Esquina. Det tætteste, man kommer himlen midt i New York.

Han var Pharrell Williams' favorit producer og Kanye West har kaldt ham en "drum god". Jeg fandt re-releasen af J Dillas 'Donuts' og blev glad.

Eftermiddagsdrinks på toppen af The Standard.

Løb ind i de kendtes yndlingstatovør Scott Campbell, som viste sig at være en virkelig flink mand.

Sir Ben Kingsley.

Jetlag / hovedpine / allergi / forkølelse? I håndkøb kan man få alt, hvad hjertet begærer.

Flot cykel.

I J. Crew på 5th Avenue har de masser af gamle udgaver af The Face liggende.

Frokost på POP Burger.

Sneakers i Flight Club på Broadway.

Som at komme hjem...