Uge 12: Brandvarme anbefalinger fra webredaktøren

Uge 12: Brandvarme anbefalinger fra webredaktøren
Offentliggjort

Time flies when you are having fun. Og nu er det allerede fredag igen, hvilket betyder en håndfuld anbefalinger fra min hånd. Jeg har endnu engang fundet emner, som jeg synes læse-, se- eller lytteværdige, og som jeg naturligvis vil dele med dig, kære ven. Lad os komme i gang:

Ovenfor:

Fotograf Mark Tipple har haft gang i et ret sejt fotoprojekt, som jeg ikke har kendt til før nu. Projektet hedder 'The Underwater Project', og består som navnet afslører af billeder fra under vandets overflade. Det er nogle ret så imponerende motiver, han indfanger, og især hans serier med svømmere under de voldsomme bølger gør indtryk. Tjek også en behind-the-scenes video her.

__________

Uge 12: Brandvarme anbefalinger fra webredaktøren

"There is a quiet thoughtfulness about her, and a suggestion in her demeanor that things could always be more simple. "I think clothing should have a reason for being designed, and a sort of character to it," Howell tells me. That, she adds, can be the hardest thing to achieve: "Sometimes it can just be clothing.""

Margaret Howell skaber tøj, man har lyst til at gå i. Hun virker gennemsympatisk og grundig, og det kan jeg godt lide. Æstetikken er underspillet og meget ren, og det er frem for alt tøj, man har lyst til at gå i. I sidste uge bragte Wall Street Journal et fint, lille portræt af den britiske designer, som kan læses her. Besøg i øvrigt hendes hjemmeside her.

__________

Uge 12: Brandvarme anbefalinger fra webredaktøren

Meget, meget fin ny lyd fra danske Anders Dixen. Dixen spiller som DJ meget musik i den dansable genre, men når tempoet skrues ned og stearinlysene tændes, hedder han UNKWON. Han har lavet en EP, 'Fractures', som du gør klogt i at hente gratis lige her. Skulle det have din interesse, er der en video at finde til nummeret '08' her.

__________

Uge 12: Brandvarme anbefalinger fra webredaktøren

Jeg er godt tilfreds med at bo i København, men jeg skal helst ud af landet med jævne mellemrum for at få luftet hjernen og gjort plads til nye indtryk. Jeg kan rigtig godt lide at rejse, og jeg har altid været fascineret af luftfartindustrien. Derfor var min forundring stor, da jeg tidligere på ugen faldt over check-in.dk, for den havde jeg aldrig hørt om. Det er en side med nyheder og historier om rejser og luftfart. Liiige noget for mig.

__________

Tjek fuckyeahmadeinusa.tumblr.com. En tumblr dedikeret til kun at vise videoer med produkter, der er skabt i Guds eget land.

__________

Uge 12: Brandvarme anbefalinger fra webredaktøren

Sejt! Man er i gang med at lave en prequel til Hitchcocks klassiker 'Psycho'. Opfølgeren, der går forud for den første 'Psycho' og dog alligevel finder sted i vores tid, følger teenageren Norman Bates og hans dominerende mor. Men men men, det er slet ikke det spændende her. Det seje er, at scenografen Mark Freeborn (der i øvrigt netop er blevet færdig med at bygge scener til sæsonafslutning af 'Breaking Bad') har genskabt motellet og det victorianske hus, man kender det fra den originale 'Psycho'. Se alle billederne her.

__________

Uge 12: Brandvarme anbefalinger fra webredaktøren

"Working out is modern couture. No outfit is going to make you look or feel as good as having a fit body. Buy less clothing and go to the gym instead." - Rick Owens.

__________

Uge 12: Brandvarme anbefalinger fra webredaktøren

New York State indfører nye kørekort i juli og har i den anledning skabt et billede af, hvordan kørekortet kommer til at se ud. De kreative kræfter i staten har dog ikke investeret meget tid på at finde et billede, der har været brugt før. De har i stedet fundet et klassisk stock image, der har været brugt rigtig mange gange.

__________

Jeg synes, Vimeo er et lækkert og strømlinet alternativ til YouTube (primært på grund af fraværet af reklamer). Vimeo lader til at have en anderledes og mere tiltalende forretningsmodel end YouTube, og nu introducerer de Vimeo On Demand - et platform, der tillader filmskabere at sælge deres film. Det er et klart alternativ til den gængse (og gammeldags) måde at publicere og udgive film på. Surexcitation! Tjek i øvrigt deres nye tiltag Enhancer, der kort kan beskrives som instagram-filtre til video.

__________

Uge 12: Brandvarme anbefalinger fra webredaktøren

Der er forfærdeligt meget snak om Norden som populær region og frontrunner når det kommer til design, mad, tøj og cykelkultur og alt muligt andet, avisernes kultursektioner kan fylde siderne ud med. Det er sikkert rigtigt og hurra for det. Men hvis du ikke gider læse om flere myrer på Noma, bør du slå et smut forbi Stik Nord - en fantastisk smukt kurateret samling billeder fra Skandinavien. I samme kategori: Norm har en pæn blog.

__________

Uge 12: Brandvarme anbefalinger fra webredaktøren

NBA Doppelgängers er sjov.

__________

Uge 12: Brandvarme anbefalinger fra webredaktøren

"Mine damer og herrer: Dette er DR’s musik-tv anno 2013. Erhvervsvejledning forklædt som musikformidling. Konkurrence-tv camoufleret som kulturstof. Fascinationsstof majet ud som human interest."

Den altid velskrivende Ralf Christensen harcelerede i sidste uge over DR's mangel på et ordentligt musikprogram, men det elendige 'Karrierekanonen' som eneste program der dækker den rytmiske musik. Det er læsværdigt.

__________

En af mine foretrukne elektroniske DJ's hedder Nina Kraviz. Hun laver god musik og ser godt ud (ikke at det betyder noget, men det skader i hvert fald ikke). Resident Advisor har fulgt russiske Kraviz et par dage rundt i Europa og interviewer hende om at rejse, at spille og om at være væk fra hjemlandet. Tjek ovenfor.

___________

Uge 12: Brandvarme anbefalinger fra webredaktøren

Højdeskræk? Eller bare ikke tid til at rive en uge ud af kalenderen og besøge nogle af verdens tage? Ingen alarm, endnu engang redder Google dig. Deres service Street View holder sig normalt til veje og gader, men seneste tilføjelse er fra svært tilgængelige steder, som glimrer ved at have imponerende udsigt. Tjek dem her. (På de første billeder skal man klikke i det lille sorte felt i venstre hjørne. Til gengæld får man så 360 grader-view. Åh, Google <3 ).

__________

Uge 12: Brandvarme anbefalinger fra webredaktøren

Fantastiske fotografier af Mike Brodie af unge hitchhikers og train hoppers. Puster ild til drømmen om den rodløse tilværelse med de åbne vidder som eneste mål. Må nok få genlæst 'On The Road' snart.

__________

Uge 12: Brandvarme anbefalinger fra webredaktøren

Har du taget Proletartesten?

__________

"If the New Yorker is the most desirable literary magazine in the world, and if the New Yorker can have any short story the New Yorker wants, then whatever story the New Yorker gets would—logically—be so intrinsically desirable that all lesser literary pubs (e.g., everyone) would pine for it. Just like the prettiest girl at the dance: the guy she picks is the guy chicks dig. Basic deduction 101."

En skribent laver et forsøg: Finder en af verdens måske mest ombejlede magasiners gamle historier på deres hjemmeside, ændrer et par småting og sender den rundt til en stribe magasiner, deriblandt The New Yorker selv. Men bliver den optaget? Resultatet kan du vel næsten regne ud...

__________

Uge 12: Brandvarme anbefalinger fra webredaktøren

Fotograf Gabriele Galimberti har rejst verden rundt og besøgt en masse børn. Dem har hun fotograferet med deres yndlingslegetøj lagt pænt op foran dem, og resultatet er nogle ret så fine billeder, der fortæller en masse forskellige historier.

__________

Uge 12: Brandvarme anbefalinger fra webredaktøren

Kender du Flemming Dalum? Han bor i Hasselager uden for Aarhus og er en ganske almindelig mand, måske lige bortset fra det faktum at han har verdens største samling vinyler i italo-genren. Han er verdenskendt som kurator for musikken og hans samling af vinyler er stort set komplet - det vil sige at han ejer alt, hvad der er udgivet, som kan relateres til italo og subgenrer derunder. Jeg elsker sådan noget. Geiger bragte for nogle år siden en fantastisk artikel om Dalum, og forleden faldt jeg over den igen. Læs den her. Og lyt til et af hans mix her. Captain Dalum reporting for duty!

__________

Uge 12: Brandvarme anbefalinger fra webredaktøren

"Jimmy Fallon is backed every night by the most electric (and hilarious) band in show business. But who's really in charge at "Late Night"?"

Jeg kan godt lide Jimmy Fallon og jeg elsker The Roots. Sjovt lille skriv på GQ om, hvem der egentlig styrer slagets gang på Jimmy Fallons show.

__________

Og hermed takker jeg af for denne gang. Det er desværre med beklagelse at jeg må meddele, at mine anbefalinger til sjove ting og sager udgår i næste uge. Jeg er på ferie fra i går, så jeg har planer om at holde min computer slukket og i stedet prøve at se mig lidt omkring med mine egne øjne. Hav en god weekend og en god påske, jeg glæder mig til vi ses på den anden side.