30 år ved siden af... og en opfølger

Hvornår har du sidst gættet på bourgogne og svaret var bordeaux, blev britiske Harry Waugh som bekendt spurgt. Han svarede ”ikke siden i eftermiddags”. Det har nu alligevel undret mig hvorfor de to områder blev sammenstillet for at vise blindsmagningens svære kunst – jeg mener, man kan da nærmest ikke komme længere fra hinanden stilistisk end bourgogne og bordeaux – MEN, hvornår har du så sidst gættet 30 år forkert på årgangen? Jeg gjorde det i fredags. 1953 Château Calon-Segur (90) holder sig som Mærsk-McKinney gjorde. En elegantier, rank og strunk, måske lidt skrøbelig, men fuld af ungdommelig bær… ja og så en hel del latrinære elementer, tørret tunesisk kamellort, læder, brettanomyces og syltet solbærgren. Den er bentør, bævrende, rustik, men kødelig og fuld af jern og blod i eftersmagen. Jeg åbnede dagen efter en ½ flaske 1989 Château l’Evangile (94), provokeret af den gamle Calon-Segur og fik smæk for skillingen. Halvflasken var væk på kort tid, slubret, slugt… efter banal nydelse. En pomerol med våd lerkrukke, kirsebær, blod og dyr, blomme i madeira og håndrullet cubaner, fløjlstekstur, viskositet som ”tungt vand” og eftersmag til lange vinteraftener. Bordeaux kan noget med holdbarhed.