Andelever med varm pærekompot

Andelever med varm pærekompot
Offentliggjort

Til 2 personer

2 andelevere a 100-120 g

2 pærer

¼ vaniljestang

1 tsk. sukker

2 spsk. tranebærsaft

På en varm pande ristes andeleverne ca. 1 minut på hver side, til de er gyldne, og der krydres med salt og peber. Vær opmærksom på, at lever meget hurtigt bliver gennemstegt og tør – den skal helst bevare sin blødhed indeni ved servering. Tag dem af panden, og rist tern af pære i stegefedtet. Bland marven fra den flækkede vaniljestang med sukker. Tilsæt vaniljesukkeret og -stangen, når pæreternene har stegt ca. 2 minutter, og kom tranebærsaften ved. Ved servering toppes leveren med den varme pærekompot.