Det er aldrig lykkedes at få plads på det lille intime trattoria l’Angolo, som de lokale vinbønder anbefaler. En hjemmeside har stedet ikke engang, men et telefonnummer kan man da prøve på +39 0577 848017 – næste gang skal det lykkes!
Er man til ægte caféer (som herværende blads redaktør, hvorfor undertegnet var beordret derhen), vil man (igen uden for sæsonen) opdage, at der midt på torvet i Montalcino ligger en meget oprindelig af slagsen: Caffè Fiaschetteria på Piazza del Popolo. Et af de steder, man nemt overser i sommervarmen og daffer forbi, fordi hele verden er samlet udenfor, men det er en skam at gøre det.
Indenfor vil man opleve en stemning af gamle italienske film, storsnakkende og tilsyneladende uopmærksomme tjenere og velbrygget espresso, så Baressos studenterbaristaer burde skamme sig!
Det er et af de steder, hvor de røde plyssæder med en del år på bagen indbyder til kiggeri, stille og rolig betragtning af mennesker og leben. Ved fyraften, og før mutter har fået pastaen færdig, sidder en flok af de lokale, ganske afgjort vinbønder med barkede hænder, og debatterer den politiske situation i Italien.
Lokalet har zinkdisk, spejlvægge, hvor blyet trækker ud, og en chokerende stor samling bittere, italienernes foretrukne digestif – selv efter italienske standarder et udvalg af en vis størrelse. Caffè Fiaschetteria åbnede det samme år som Ferruccio Biondi-Santi lancerede den første Brunello i 1888, og på trods af løbende modernisering bærer cafeen stadig præg af gamle dage.
Italienernes berømte søde tand påkræver et righoldigt udvalg af kager, og er man mere til at hænge i baren med håndværkeren, er der tagselvbord af snacks og små bruschette på fad. Den slags steder indtager man lige så meget en stemning, som man indtager sin espresso, og lyden af kaffevåd teske mod koppens kant sender øjeblikkelig én til scener fra italienske, franske og sågar polske kunstfilm.
caffefiaschetteriaitaliana.com
