Det bliver ved og ved – Californiens overvældende tilstedeværelse på det danske vinmarked udbygges nærmest måned for måned. Godt nok foregår det ikke i den del af markedet hvor der flyttes pallevis af flasker, men for folk med hang til stor frugt, dybde, personlighed i vinene og ikke mindst amerikansk accent, er der guf at hente – også i rimelig prisklasse.
KK-Wine er én af disse specialiserede californiere, som udbygger porteføljen løbende. Tendensen er tydeligt selvforstærkende. Når Randy Dunn, en levende legende i Napa, pludselig ser at der står en lang række andre stjernehuse på listen hos den ”sære” lille danske importør, som har henvendt sig, ja så vil han sågu også være med. Hokus Pokus; Dunn er også i Danmark – mere om det en anden dag.
I forsommeren fik jeg smagt mig gennem knapt 50 af KK-wines californiere. Her opdelt i udvalgte huse og vine:
Diatom
Huset, eller brandet, hvor unge Greg Brewer driver og udlever sin drøm om chablis på amerikansk jord. Brewer er også med hos Brewer Clifton og ikke mindst hos Melville. Alt foregår i Santa Rita Hills og malo stoppes.
2009 Chardonnay Drum Canyon (95) har slående intensitet og stærk mineralitet, den er smuk, skarpt strålende og syredrevet, en citrondiamant!? 2009 Chardonnay Clos Pepe (93) er næsten lige så flot, har mere blomsterduft som sommerfuglebusk, roser og citronverbena.
Kenneth Olsen har noget med Greg Brewer ;-) Huset hvor han arbejder sammen med Steve Clifton mestrer også pinot noir og det er glædesvækkende festleg at sammenligne BC og Melville up-front.
2008 Chardonnay (89) har smør og vanilje i næsen, er fed og pakket med creme anglais i eftersmagen uden fog at være tung. 2008 Chardonnay Gnesa (92) er mindst to step op med æbleskal, mere skarphed, noget røget og nærmest jernagtigt, en bred ”chablis. 2008 Chardonnay Mount Carmel (96) kan sættes i konkurrence med de største bourgogner. Den er røget, lidt indelukket nu med små tykskallede kvæder – står på egne ben men minder om GC Raveneau. 2008 Pinot Noir (88) er Santa Rita i en nøddeskal og en god begyndelse med kirsebær, stramhed og sund syre. 2008 Pinot Noir Ampelos (95) er et gevaldigt hop op ad rangstigen, en kæmpenæse med kirsebærsyltetøj, masser af saft og intensitet, en kongelig solodanser i en kirsebærbutik?! 2008 Pinot Noir Melville (95) er typisk for marken næsten undermoden og mere mineralsk – en stram tante med en kurvfuld sure kirsebær lige nu, men på bunden åh så rar. 2008 Pinot Noir Mount Carmel (94) er nærmest Musigny i Santa Rita med mere jord, mere stramhed og mere kirsebærsten.
Vi bliver ved Greg Brewer men nu fra marker ejet af Ron Melville.
2009 Viognier Verna’s (91) er galiamelon og hvid fersken på flaske, endda kirsebær – den syredrevet i modstæning til andre californiske viogniers. 2008 Melville Estate Pinot Noir (89) er dybere i farven end BC, angriber smagsløg og næsehule på den gode måde og bliver aldig overgjort men savner det sidste lift. 2008 Melville Carrie’s (95)er en bagt rødbede med kirsebær og bornholmerlakrids og Scharffenberger-choko. Den er god, GOD. 2008 Pinot Noir Terraces (96) er endnu bedre hvis man kan lide det lidt mindre givende, men svært ulmende – en californisk Richebourg.
Der kommer nok en finansmand og køber jorden når Peter Minor afgår ved døden – desværre. Han holder nemlig fast i en slags old-school napa-style og markerne højt i Spring Mountain giver mulighed for mere ”Europa” i vinene.
2007 Pinot Noir (88) er sørme gammeldags, gammeldags california med ribsmarmelade og pæn fylde, ganske tiltalende. 2007 Blaufränkish (87) har mere røg, selvfølgelig mørkhed og sommermodne solbær, mens 2000 Cabernet Sauvignon (89) er fuld af kaffe, bormbær og korender, borestøv og lidt nullermænd, plus en glemt sveske.
Kendere vil vide at Dick og Deirdre solgte druer til cremen af det sydlige Californien tidligere… endda Manfred Krankl. Nu laver de selv vin så man er grædefærdig. 2008 Estate Pinot Noir (93)har hindbær, løvskovbund og krydderkage, nærmest italiensk syre og man skulle tro man var mit i Clos de la Roche. Og så må 2008 Block 7 (95) være Musigny med sin strammere stil, større dybde og brandfarlige intensitet.
Hvis nogle siger Colgin er det vist helt i orden, sådan var det engang, men nu er Ann Colgin gået til andre kilder. Til gengæld er Mr. Herb Lamb, som sandelig ikke er en død og fortidig mand, selv flaskende nu, assisteret af Mike Trujillo.
Den tørstslukkende 2009 Sauvignon Blanc E II (88) er fin for sin sort, med masser af stikkelsbærkompot. 2007 Cabernet Sauvignon (96) er noget helt og aldeles andet. En stor CAB med ristet arabica espressobønne, solbær på busken og mørk chokolade, stor komplet smag med fornem dybde og saftig-frisk afslutning.
Det er godt de findes… disse gamle huse, som holder fast i hvad der engang var opfattelsen af god californisk vin. Mount Eden er jo en af elefanterne.
For de to chardonnayer gælder det at de lever op til alle gammelmandsfordomme om californisk chardonnay – fede, bamsede, tropiske og tenderende vamle, undgå dem! mens de to cabernet sauvignon (Saratoga (90) og Estate (92)) er langt mere interessante, har hengemte aromaer med læder og grøn peber, pet cemetery og slagterbænk… på den gode måde. Fint som reference og jeg hepper på dem fordi de stadig tør og fordi priserne er så rimelige!
En kæmpe stjerne er født. Sidste år smagte jeg for første gang vin fra huset, endda FUCKING MERLOT og det er ubetinget det bedste jeg nogensinde har smagt fra Napa. Yountville-guf, som giver gamle Dominus kam til håret.
2007 Endre (92) er stilmæssigt en slags lillebror til husets cabernet sauvignon, men da det er superårgangen 07 er forskellen ikke så stor. 2006 Estate Cuvée (94) er mørk, dyster, ristet og røget, stor, men urtet og præget af det gode rust og blod – en slags Napa Pomerol. 2006 Cabernet Sauvignon State Lane Grand Vin (98)… trommehvirvel og fanfare… en vin med grandeur, med ædelhed, med styrke, muskler og elegance, jernoxyd, solbær og grafit – bedre end Dominus fra samme egn.
Aron Pott er rejsende i vin, købmand, men han kender sine terroirs og det er det han vil udtrykke. Sted over mand. 2007 St. Ralph the Liar (96) er baseret på Howell Mountain frugt af bedste skuffe – det er ren Harlan til en femtedel af prisen med grannål, korender, Ribena og pibesovs af den gode slags i eftersmagen. Sean Thackrey hippie, Marin County resident og gudbenådet druekøber og mostplejer. Hans 2008 Orion (99) fra Rossi-marken i St. Helena, Napa, et field-blend af åbenbart ukendt indhold, er årets californiske vinder i min bog so far. En eksplosion af mørke bær. Lakrids, indkogt brombærsaft, råolie med sirup, knuste fossiler og klassisk Läkerol. Smagen er storartet, så lang, så lang og så vægtig og flyvende på samme tid.
Karl Lawrence caberneterne er fine, Larkmead old style på den gode måde og oppe i Washington har Waters fine rødbærsprægede caberneter, mens Bonneville har udtalt nærmest Trentino-syre.
Alle tilgængelige vine med priser kan findes på www.kkwine.dk
Vil du vide mere om californisk vin? Læs også blogindlægget Californication IV.
