Muligheden for at matche stor gastronomi og godt øl har været et vigtigt projekt for bryggeriet Mikkeller gennem adskillige år, hvor man har arrangeret adskillige øl og mad events på Københavns stjernerestauranter som Noma og ikke mindst Mielcke & Hurtigkarl. Sidstnævntes Jacob Mielcke har, som et relativt særsyn blandt stjernekokke, en stor interesse i mulighederne for at matche drikkevarer og mad, og et samarbejde mellem Mielcke og Mikkel Borg Bjergsø har derfor nu resulteret i serien MAD; en stribe af øl, baseret på de 5 grundsmage, som netop er brygget specifikt for at passe sammen med mad. Og da de nu var i gang, kreerede duoen så også Venencia; en Barley Wine lagret 6 måneder på aflagte Amontilladofade fra superbodegaen Lustau.
Men hvordan smager øllene så? Det tester vi nedenfor!
__________
Alle øllene er smagt ved 11 grader og drukket af et Zalto Universal glas.
__________
MAD SALT
Orange-gylden farve, krystalklar med fint, hvidt skum. Næsen er klart præget af brett; her er hele det klassiske farmhouse spektrum af hest, citrus og et diskret strejf af ananas. Vi er dog ikke ovre i klassisk Lambic - dette er tilgængeligt for et langt bredere publikum. Aromatisk er stilen i højere grad i retning af moderne amerikanske farmhouse saisons, som de laves af fx The Bruery. I munden er der en overraskende stor mængde gul frugt; gule æbler, citron, mirabelle, en meget passende mængde kulsyre og så, hvor man normalt ville forvente bitterheden eller syrligheden sætte ind, kommer en diskret saltet note, som i dén grad fremhæver frugten. Syrligheden sætter ind i eftersmagen, diskret men bestemt til stede til at give balance. Superflot øl.
92/100
__________
MAD BITTER
Orange-gylden farve. Tæt, Hvidt skum med god stabilitet. Typisk IPA aroma af grapefrugt, lime og mandarin. Meget tættere mouthfeel end vanligt for en Mikkeller IPA i denne vægtklasse for så vidt angår alkohol. Der er på ingen måde tale om øget fylde på baggrund af restsukker; øllet fremstår knastørt. Der er en god, fast bitterhed som afslutning, men den er mindre markant end normalt for Mikkeller. I forhold til formålet, at lave øl der specifikt skal kunne spille sammen med mad, fungerer det rigtig godt. Bitterheden er her bestemt til stede, men den er velintegreret. Hele øllen fremstår i høj grad harmonisk, og jeg er på nippet til at udnævne den til min nye favorit i hele Mikkellers sortiment af IPAs.
91+/100
__________
MAD SUR
Samme gyldne farve som de to foregående øl, men her, klassisk for Lambic, dør skummet næsten øjeblikkeligt. Aromaen er en knytnæve af grønne stikkelsbær, lime og den tonic-agtige aroma af Yuzu, som også er anvendt i øllet. Samme elementer går igen i smagen. Helt uden klistret restsødme fremstår øllet endog ganske fyldigt i munden, hvor den perfekt doserede syrlighed balancerer fylden perfekt. Uden tvivl den bedste af Mikkellers spontangærede øl i min mund. Klasseøl!
94/100
__________
MAD SØD
Kulsort med lyst brunt holdbart skum. Aroma af figner, kaffe og et strejf af popcorn, som i øvrigt også er anvendt i brygningen. Voldsom sødme med masser af noter af mørk frugt og chokolade. Syrlighed fra den ristede malt og en let bitterhed giver et balancerende modspark til sødmen, men øllet lever i dén grad op til sit navn. Men bestemt ikke uden muligheder i forhold til mad. Intense simreretter med klæbrig demi glace agtige saucer og desserter med chokolade har en fin partner her.
88+/100
__________
MAD UMAMI
Gylden, klassisk pilsnermalt med en smule munchener i at dømme efter farven. Tæt, holdbart hvidt skum. Überklassisk midteuropæisk pilsnernæse med korn, græsagtig humle, blomster og et diskret strejf af brændt tændstik. God fast fylde i munden. Afdæmpet bitterhed, meget under vanligt niveau for Mikkeller. En vis fedme i mouthfeel'en, men om det er decideret umami..... Tjah, normalt vil jeg forbinde definitionen af umami med den meatyness, man finder i stegt foie gras, fedtmarmoreret oksekød eller limfjordsøsters, og det er ikke helt den type fornemmelse, jeg har her. Men det er måske også underordnet, for det er slet og ret en meget velkomponeret øl, som jeg uden problemer kunne drikke en hel 0,7 liters flaske af på meget kort tid. Og måske er det egentlig det vigtigste?
88/100
__________
MAD VENENCIA
Mørk kobberfarvet med hvidt skum. Meget spændende aroma. Ikke overraskende er det første indtryk egentlig af Amontillado med amerikansk humle; amontilladoens læder, mørke tørrede frugt og snert af syre og mild oxidation (på den fede måde!) kombineret med frisk druesaft, pomelo og appelsin. I munden stor sødme, men heldigvis ikke den klæge, tunge sødme, der præger især mange amerikanske barley wines. Her er passende kulsyre til at friske op og så er der igen den voldsomt forfriskende og appetitvækkende sherrysyrlighed, som bare giver én lyst til hele tiden lige at skulle have en mundfuld mere. Det er også en øl med store gastronomiske muligheder; jeg tænker stegt foie gras, ristede svampe, braiserede oksehaler med et skud sherry i saucen eller et utal af verdens store tørre lagrede oste. Jeg har smagt uendelige mængder fadlagret barley wine, men dette er i en klasse, hvor meget få når op. Det er ikke så vanskeligt at brygge en stor, bredskuldret barley wine, men at brygge en elegant én, der holder sine 10%, og på samme tid føles dyb, intens, hyperkompleks og fnuglet; det er ikke bare svært, det er lige før, jeg vil kalde det kunst.
96+/100
