Chefredaktøren anbefaler: 4 gode vine

gastros chefredaktør, Jesper Uhrup Jensen, anbefaler her fire vine under 200 kr...

Chefredaktøren anbefaler: 4 gode vine
Offentliggjort

Jeg troede, jeg læste forkert på etiketten – at der var tale om chardonnay. Jeg har aldrig smagt chardonel endsige hørt om den – denne New York-frembragte krydsning mellem chardonnay og seyval blanc (som jeg heller aldrig havde hørt om). Men hovedsagen er jo ikke, hvad man ved, men hvordan vinen er – og det her er rigtig godt glas let (men ej letbenet), tørstslukkende hvidvin, der godt kunne minde en smule om chablis. Prisen er meget rimelig.

Pris: 75 kr.

__________

Chardonnay med et strejf af citrus og tropiske frugter. Den har også fået fad, men ikke i vulgære mængder. Resultatet er en frisk og ret ligetil vin, men ikke af den grund mainstream og ordinær. Den har noget sul på kroppen og smager af noget mere, end den koster.

Pris: 95 kr.

Ret smooth pinot, på nippet til nærmest at være sødmefuld. Til at begynde med har den et markant røget præg, der tillige med den relativt høje alkohol umiskendeligt signalerer oversøisk pinot, men det damper ret hurtigt af og efterlader vinen en smule spinkel og med en vandig eftersmag, men samtidig med en friskhed, der gør den til en god tørstslukker – og et rigtig godt glas pinot til prisen. Den kan drikkes uden noget (meget gerne) eller til mad, der endelig ikke må give for voldsomt modspil. Det kunne være dampet/pocheret/ristet hvid fisk.

Pris: 125 kr.

Hold op for en lækker sauvignon blanc – helt fri af stikkelsbær og sved og kattepis. Urteduftende, let olieret i det og med følelse af fedme i munden, men slet, slet ikke sød, blot smooth i sit syrebid. Resten af flasken havde tabt en del af charmen på tredjedagen(!), men det kan man næsten ikke klandre den for. Men tøm flasken samme aften for en sikkerheds skyld – det er ikke svært!

Pris: 145 kr.

__________

SE OGSÅ: Vinsmagning: Kend din riesling

SE OGSÅ: Kæmpe vinguide: 20 fantastiske flasker