En glemt sødvinstype

En glemt sødvinstype

En glemt sødvinstype
Offentliggjort

En glemt dessertvin

Gosh! Hvor findes der meget sæbevandsagtig Muscat de Beaumes de Venise. Hvornår drak du, kære læser, et glas til dessert fra det sydlige Rhônes mest kendte sødvins-AOC? Nej vel – det er lang tid siden. I maj besøgte jeg en fra kommunens dynamiske duo – ikke fordi de arbejder sammen eller fordi de har samme stil… duo, udelukkende kun fordi der er langt ned til de tredje og fjerde bedste i rækken. Domaine de Durban er den ene part, modernistisk, ren og frugtig, mens den anden part er Domaine des Bernardins. Muscat de Beaumes de Venise derfra er traditionel, fed, cremet, kvæde- og lavendelhonningpræget. Man opfatter en vis Louis Castaud som grundlæggeren af AOCen og han er såmænd bedstefar til domænets nuværende ejere. Kunstgær forsages, høsten er manuel og sen, men det må være seriøsiteten omkring druerne i marken, der er afgørende for stadset vinmagerne Andrew og Romain Hall får ud af muscat-druerne. Biodiversitet, ingen sprøjtning og nidkær plantepleje er som altid årsagen.

Gå ud og køb en flaske til desserter med kandiseret frugt, kompotter og fede iscremer

Muscat de Beaumes de Venise 2008, Domaine des Bernardins

Atypisk for mængdevarerne fra kommunen dybt messingfarvet. Det skyldes blandt andet at Hall anvender en smule rød muscat. Lækker kompleks næse med kvæde, lyng- og lavendelhonning, farin, kandiseret pære og kirsebær og overmoden fersken, ja endda druekompot tilsmagt med salvie. Den er fed som olie med lav syre, antydet alkohol og skumbadskarakter i eftersmagen. Fornem balance mellem fedme fra alkohol og restsukker, frisk frugtkoncentration af abrikos og hvid fersken og mineralitet. 93

Dansk importør er The Wine Company – www.thewinecompany.dk