Figner og palmemarvsukker på sprød bund

Figner og palmemarvsukker på sprød bund
Offentliggjort

8 modne figner

50 g revet palmemarvsukker

Pil kødet ud af de modne figner, og fordel det over en bund af smørdej på en bageplade. Drys sukker over, og sæt pladen i ovnen ved 175 grader, til kanten begynder at blive mørkebrun.

Smørdej:

250 g italiensk hvedemel

50 g sukker

1 æg

125 g blødt smør

Dejen røres godt sammen til en fast og fugtig pasta – pas på den ikke bliver for tør! Afslut med melet, da mængden kan variere. Stil dejen på køl, og når den er gennemkold, rulles den ud i en halv cm’s tykkelse og lægges på en bageplade, der er dækket med groft mel.

Tip: Giv en syrnet creme af en art til – det skaber altid en god kontrast til bagte smørtærter.