gastros champagnejulekalender 13

gastros champagnejulekalender 13

gastros champagnejulekalender 13
Offentliggjort

Brut, Scharffenberger, Sparkling Wine, Anderson Valley

Heller ikke champagne, men det kolde Anderson Valley i den nordlige del af Californiens vinkyst kan give resultater af close-to karakter. Anderson Valley ligger omkring 39. breddegrad, mens Reims & Co ligger omkring 49. breddegrad – ja der er forskel i lysets intensitet på sæsonerne, men Anderson Valleys placering ca. nordvest mod sydøst og nærhed til det kolde Stillehav giver temperaturer, der minder om ”moderskibets”. Med en vinmager med navnet Tex Sawyer (jeg ser gunslinger opgøret på en forblæst prærielandsbys hovedgade for mig) kan der kun gå Wild West i den, men på trods af fuld malolaktisk gæring, er Scharffenbergers brut forbavsende syrerig, frisk og sprælsk. Selvom pinot noir dominerer, minder den mere om chardonnay. Duften har let abrikos, fennikel og… fad!? To år med gærresterne medfører fin kompleksitet, en ekstra streg på volumenknappen er det eneste, der siger USA. Det kan som bekendt ikke betale sig at spare på champagne – så køb hellere noget andet med bobler og Scharffenberger er et rigtig godt bud. 88

235 kr. vinoble.dk