Godt nyt til sultne lufthavnsgæster

Københavns Lufthavne tager et kvantespring inden for flyrejsendes krav på ordentlig madkvalitet med et nyt deli-koncept, og så har både MASH og Le Sommelier annonceret deres snarlige indflytning.

Godt nyt til sultne lufthavnsgæster
Offentliggjort
Godt nyt til sultne lufthavnsgæster

Man kan godt undre sig over, at det ikke er sket noget før. Det ændrer dog ikke på, at man skal sætte pris på forandringen, når den endelig kommer. Alt, alt for længe har det været op til kæderne Lagkagehuset, Joe & The Juice og Starbucks Coffee at holde skansen i en lufthavn, der siger, at den gerne vil være i verdensklasse.

Men med den snarlige åbning af både en deli, et steakhouse og en bistro & vinbar kan vi se frem til et større og endnu bedre udvalg af spiselige sager, der forhåbentlig vil gøre ventetiden i lufthavnen lidt mere appetitlig.

Det er ”Olsen-drengene” Jakob Blom og Kristian Willumsen, der sammen med ernæringsterapeut Louise Bruun har skabt konceptet bag det sunde fast-food koncept, Foodmarket, om hvilket Jakob Blom fortæller: ”Det var vigtigt for os at udvikle et troværdigt univers, der bygger på principper om nærhed, bæredygtighed og et tæt samarbejde med leverandørerne”.

I den nye deli vil man blandt andet kunne købe wraps, sandwiches, økobrød og diverse snacks samt købe friskpresset juice i juicebaren.