Gratin de fruits rouges

Denne klassiske franske dessert er august i en mundfuld. Solbær, brombær, hindbær, kirsebær, jordbær overhældt med en tyk og cremet sabayonnecreme.

Gratin de fruits rouges
Offentliggjort

Gratin de fruits rouges

250 g friske røde bær – solbær, brombær, hindbær, kirsebær, jordbær etc.
30 g brun farin

Vask og afstilk bærrene (udtag gerne kirsebærstenene, men smagen bliver ikke helt i top), og lad dem dryppe godt af. Et par minutter inden servering fordeles de i et ildfast fad og overhældes med en sabayonnecreme, og der drysses med brun farin.

Sæt fadet under grillen i ovnen i et par minutter. Så snart overfladen begynder at brune, tages desserten ud af ovnen og serveres straks.

Sabayonnecreme:

1 dl fløde

3 æggeblommer

100 g sukker

Kog fløden op i en gryde. Pisk æggeblommerne hvide med sukker. Hæld den varme fløde over æggeblommerne under hastig omrøring, så æggeblommerne ikke koagulerer.

Hæld blandingen tilbage i gryden, og pisk cremen igennem ved svag varme, til den tykner. Lad cremen køle lidt af, før brug.

Få også opskriften på en klassisk fransk clafouti aux cerises.