Grillerier i Horsens

Arrangørerne kalder det selv for en sport. Vi vil ikke gå helt så langt, men en god kokkedyst går vi aldrigaf vejen for – heller ikke når den udkæmpes med kul og grilltænger.

Grillerier i Horsens
Offentliggjort

I år er tredje gang World BBQ Association Danmark inviterer til danmarksmesterskaberne i grill. Her konkurreres i 5 kategorier, hvoraf spareribs er hovedkategorien. Desuden kan man stille op i de frivillige kategorier ”Den langtrukne” og ”Den snaskede”, der dækker over evner udi langtids-grillning og hjemmerørte bbq-saucer.

Konkurrencen er både for amatører og professionelle og man medbringer selv sin grill. Og her er kan du godt lade gas- og elgrillen stå på terrassen, for når der skal dystes om titlen ”Danmarksmester i grill”, så foregår det på kul.

Læs også: Havnegrill deluxe - lav grillmad med Mikkel Karstad

Vil du hellere se på og spise, så er der også mulighed for det. DM i Grill er nemlig vokset ud af sine normale rammer i Tivoli i København og er derfor flyttet til nye lokaliteter ved Fængslet i Horsens. Her har de slået sig sammen med den helt nye Weber Grill & Music Festival.

Her kan du blandt andre møde Thomas Rode og Nikolaj Kirk og svinge hofterne til tonerne af Medina, Hej Matematik og Sanne Salomonsen. Festivalen får også besøg af de omrejsende norske kokke bag ”The Flying Culinary Circus”. Læs mere om grillfestivalen på wgff.dk.

DM i Grill 2012 afholdes d. 17. juni i Horsens. Tilmelding skal ske senest d. 1. juni 2012 kl. 20.00. Der er plads til 50 hold og tilmelding er bindende. Læs mere og tilmeld dig på grilldm.dk.