Mandarinsorbet:
15 mandariner
250 g sukker
Halvér 13 af mandarinerne, og pres saften fra (gem skallerne!). Kog saften med sukker, lad det afkøle, og frys det derpå på ismaskine. De sidste 2 mandariner skrælles og skæres i skiver a 1 cm til pynt. Giv sirupskogte ’mandarinknapper’ af skallerne fra de pressede mandariner til, og en soufflé med earl grey-teblade. Anret fx som vist på foto.
Mandarin-knapper:
Mandarinskaller fra pressede mandariner
2 dl vand
100 g sukker
Udstik eller klip ”små knapper” af skallerne. Kog dem op i vand, der derefter kasseres. Kog så en sirup af mandarin-knapper, vand og sukker.
Earl grey-soufflé:
2 ½ dl sødmælk
1 ½ spsk. earl grey-teblade
50 g sukker
50 g smør
25 g mel
5 æg
Kog sødmælk, teblade og sukker sammen i 3 minutter. Sigt blandingen. Kog den sigtede blanding op med smør og mel til en tyk opbagning. Skil æggeblommer og -hvide, og rør blommerne i den let afkølede opbagning. Pisk hviderne stive, og vend også dem i opbagningen. 4 små serveringsskåle – det kan være glas, kaffekopper osv. – smøres indvendigt og drysses med sukker og soufflémassen hældes i. Bages i ovnen ved 180 grader i 8 minutter.
Tip: Soufflé er en af denne verdens retter, der absolut ikke kan tåle at vente på noget som helst! De piskede æggehvider skal derfor vendes i umiddelbart, før retten skal i ovnen, og retten skal serveres og spises præcis, når den er taget ud af oven.