Naturvin og fine fornemmelser

Setting: De uofficielle jyske mesterskaber i blindsmagning. Tidspunkt: en fredag i oktober kl. 19.34. Regi: omgivelserne er moderne dansk/italiensk møbeldesign og de tilstedeværende er smalsporede entusiaster, kendere, burgundister, barolisti og mindre trænede novicer, men alle med nørdede tendenser som jeg selv. Vores vært serverer en lys rødvin, transparent og der gættes straks på elegant bourgogne, men de første næser dykker i glasset og hoveder kastes tilbage, ansigter forvrænges.

Der er noget Knausgaard over naturvin. Et første kig, læsning af de første sider og væmmelsen vokser: det her holder jeg ikke ud – alt er skrællet af og selvudleveringen overstiger normal kutyme. Alligevel bliver man ved og langsomt og sikkert er man indfanget. Man forsager ikke anden litteratur, Thomas Mann og Dostojevski er stadig stor litteratur, men Knausgaard er noget andet.

Naturvinen foran os vækker væmmelse. Ja vel er der brett tilstede, men der er ikke antydning af oxidation. Det lugter af og ligner Jura, poulsard fra en dygtig mand eller kvindes hånd. Smagerne ryster på hovedet og støder eder og forbandelser ud. Bar bund, forvirring, hvad er det?

Det får mig til at tænke på avantgarde. Hvad skal vi med den? Udstiller den hvor tunnelsynsagtig vores blik på vin, mad, kunst og musik egentlig er? Skal eller kan den pirke til vante forestillinger og give os utrygge oplevelser hvis enkeltdele måske åbner til indsigt og bliver overført til den kendte verden, som igen bliver mere kompleks, spændende? Jeg siger ikke at Lafite skal droppe sin anvendelse af svovl, men var der måske metoder, udtryk, aromaer som kunne gøre Lafite endnu mere indtagende? Måske. Stephane Tissots Poulsard tiltaler mig i hvert fald. Afpillet, benet og grovkornet, ligefrem, proppet med tranebærsaft, rød te, røg og fermenteret italiensk pølse, altså den spiselige slags!

Tissot forhandles af Rosforth på www.gladvin.dk