Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Opskrift: Sådan laver du skinkesteg med vin jaune, æbler og morkler

Foto: Chris Tonnesen

Opskrift: Sådan laver du skinkesteg med vin jaune, æbler og morkler

I stedet for vin jaune kan du også bruge sherry – gerne fino eller manzanilla, men drik endelig resten af flasken til maden, når der er serveret. Giv et godt brød til eller for eksempel mos af knoldselleri og kartofler.

printer Print
plate 6 personer

Ingredienser

  • 1 skinkesteg á ca. 1,2 kg
  • 2 spsk. friske timianblade
  • Salt
  • Sort peber
  • 10 skiver lardo
  • 2 dl kogende vand
  • 25 g tørrede morkler
  • 2 dl vand
  • 250 g skalotteløg
  • 25 g smør
  • 2½ dl vin jaune
  • 1 stort syrligt æble
  • 1½ dl piskefløde

Sådan gør du

Dup skinkestegen tør og drys med timian, salt og peber.

Læg lardo-skiverne taglagt på et stykke bagepapir, og læg skinkestegen på midten. Pak lardoen rundt om stegen, og pil papiret af. Bind stegen sammen med kødsnor.

Hæld det kogende vand over de tørrede morkler, og lad dem trække i 30 minutter.

Pil skalotteløgene, og skær dem i tynde strimler.

Smelt smørret i en gryde, og brun stegen på alle sider. Tag den op og læg til side.

Steg skalotteløgene i samme gryde, til de begynder at tage farve.

Sigt vandet fra morklerne (og gem det), og kom morklerne i gryden med løgene. Steg dem et par minutter. Kom så stegen tilbage i gryden, og hæld vin jaune og vandet fra morklerne ved. Kom låg på, og lad stegen simre i 1½ time. Vend den et par gange undervejs.

Tag låget af gryden og tilsæt æble, der er skyllet og skåret i både, samt fløde. Lad saucen simre uden låg, så den reducerer lidt. Smag til med salt og peber.

TIP: I stedet for vin jaune kan du også bruge sherry – gerne fino eller manzanilla, men drik endelig resten af flasken til maden, når der er serveret. Giv et godt brød til eller for eksempel mos af knoldselleri og kartofler.

Gastro_December2021_4681 kopier.jpg