Endnu engang lå mit restaurantbesøg ovre i 7 Arrondisment. Conciergen på hotellet havde på under 18 timer gjort endnu et fremragende job, så den bestilte taxa ankom på slaget 12.30 foran restauranten, hvor hendes bordreservation virkede lige så godt som i går aftes. Indenfor stod vores 2 stole klar, for der er ingen borde på L`Atelier Robuchon, man spiser ved en rektangulær bar på en slags høje barstole, der blot er meget bedre end nede på den lokale bodega, alt imens, at man kan se sortklædte kokke lave mad ude idet meget flotte køkken.
Vel sat i de gode barstole med et glas champagne på vej over disken af en yderst sympatisk polsk tjener, kommer restaurantchefen hen og beder os flytte plads, for i vores område, af den rektangulære bar er der lige 1 plads tilbage og dem har han lige solgt til 3 walk in, og dermed må vi flytte plads til de 2 sidste pladser for enden af baren. Ingen problemer, for alle pladser er egentlig lige gode, men man kan gøre ting, som nok ville være umuligt på en top restaurant i Danmark, for L´Atelier har altså 2 af de i Skandinavien næsten uopnåelige stjerner hos den røde guide.
Imens den iskolde champagne begyndte at finde sin vej ned i halsen, får vi menu- og vinkort i hånden, en ganske flot a la carte side med mange retter, samt en yderst tiltalende menu, kommer til syne, når kortet bliver åbnet. Valget falder på 2 store menuer med en tillægsret til deling, ere herom senere, samt en flaske Clos des Mouches 2007 fra Domaine Joseph Drouhin i Beaune .
Halvt igennem champagnen kommer en lille amüse bouche, cremet kastanjesuppe med friskrevet kastanje og ditto kogte, den smagte bare godt. God hønsefond, cremet konsistens og god fed kastanjearoma. Alt imens vi indtager suppen, kommer vores polske tjener hen og fortæller, at de har en dansker i køkkenet, hvis vi lige vil sige hej til ham. Selvfølgelig, jeg ved fra min tid i udlandet, at det altid ar dejlig at sige hej til en landsmand, når man arbejder 14-16 timer hver dag i et fremmet land, og pludselig står han der, Martin Karlsen - ja , jeg kender ham godt, for han var volontør på Falsled Kro 3 måneder i sommers, efter han havde sagt sit job op som kok på en restaurant i Herning og ville lidt mere inde for gastronomiens verden. Efter sine 3 måneder på kroen skulle han videre, men han vidste ikke hvorhen han skulle. Valget faldt på Paris, hvor han havde været i ca 3 uger, da vi kom og spiste, Men jeg vidste ikke han var taget derhen, så det var en stor, glædelig overraskelse. Som altid når man skal arbejde i en storby, er der boligproblemer, og Martin måtte da også tage til takke med en madras i køkkenet hos en vens, vens, vens ven ude i en af forstæderne i Paris. Men han havde heldigvis en lille delelejlighed i vente tættere på restauranten, for arbejdsdage på 14-16 timer 5 dage i ugen og 1 times transport hver vej kan ingen holde ret længe til - men 2 måneder kunne godt gå. Jeg har egentlig kun en ting at sige; SKIDE GODT GÅET MARTIN - HOLD UD. Et billede af Martin kunne det desværre ikke blive til, da jeg i overraskelsens moment helt glemte det.
Første ret ankom hurtigt efter, at kastanjesuppen var blevet fjernet. Røget ål på en kogt kartoffelskive med caviar, peberrodscreme, syrnet fløde og lidt frisee salat. Igen meget enkelt, men smag og tekstur sad lige i skabet.
Soft shell krabbe i tempura med avocado pure og voila var alt der: Sprødt og blødt, god smag og flot visuelt. Endnu engang dejligt enkel, velsmagende og godt tilberedt.
Næste ret var perfekt stegt foie gras med hvide coco-bønner, kartoffelchips og rucola. Der manglede desværre lidt syre og sødme i retten.
Cocktailglas med confiteret æggeblomme, kantarelmousse, stegte kantareller og kantarelskum var næste ret. Det smagte bare godt. Der går ca. 5 minutter mellem en ret ryddes og der kommer en ny, hvilket er helt ok, for retterne er ikke store og voluminøse.
Restauranten har plads til ca. 40 gæster ,og der laves vel 2 til 2,5 seat både aften og frokost, så der er nok at tage fat på ude i køkkenet.
Næste ret var ikke i menuen, men bestilt som en tillægsrets vi ville dele, for 100 Euro for en ret havde jeg faktisk ikke prøvet at betale før. Men en gang skal jo være den første. Pasta vendt i lidt tyk fløde med friskrevne hvide Albatrøfler hen over. Bingo-banko, holdt kæft hvor det smagte godt.
Vi fik lidt pause efter pastaen med hvid trøffel, og appetitten blev gjort klar til nye erobringer, hvilket efter min mening blev kongen over alle fisk, nemlig pighvar, hvor søtungen er dronningen. Ristet pighvar med hjertemusling og sky samt artiskok. Perfekt stegt fisk og god sky fra hjertemuslinger.
Mætheden var stille og roligt ved at indfinde sig, men hovedretten ventede stadigvæk. Først fyldt vagtelbryst og syltet lår med trøffel og lidt stegesky. Mums hvor det smagte godt.
Til denne ret fik vi et glas ret godt glas rød Bourgogne, men jeg fik desværre ikke noteret producent, det samme gælder for det glas Bordeaux, som fulgte til okseskulderen, og lad det være skrevet med det samme, når jeg er ude at spise, er det også for at slappe af og nyde det gode liv, så det er ikke alt som jeg får med - sorry.
Så blev det tid til en rigtig herreret. Braiseret okseskulder med bacon, løg og champion i meget kraftig rødvinssauce - a part Jöel Robuchons berømte kartoffelpuré med smør. Der er kun 2 råvarer: kartoffel og smør, men det er en bestemt sort kartoffel og 1 bestemt slags smør og forholdet er 1:1 + salt og peber, jeg havde smagt den før og den var ikke blevet dårligere, den er bare stunning.
Så var det blevet desserttid. To af slagsen skulle indtages. Først et lille glas med limeskum og eksotiske frugter og tilslut en æbledessert, som var en slags tarte tartin med æble som sablebund og en sorbet af grønne æbler og lidt karamelsirup. Alt godt, lækkert og friskt.
Der er et helt fantastisk momentum og rytme over måltidets gang, der er et flow i retterne, så man bare har det godt, og føler sig veltilpas og afslappet.
Til sidst fik vi en hurtig espresso og regningen i hånden. Den var på 600 Euro incl. 50 Euro i tips,.
4500 danske kroner, ja mange penge, men for 3 timer med gode vine, mad og service var det mere end det hele værd. Dette er virkelig en af de restauranter ,man skal besøge, hvis man vil have god og veltillavet mad, og man kan få det mange steder i verden, for Jöel Robuchons konglomerat af restauranter, barer, butikker og cafeer strækker sig fra Las Vegas i vest til Tokyo i øst med New York, London, Paris, Monaco og Macao som destinationer imellem de 2 poler.
Jöel var, indtil han fyldte 48 år, chef på sin restaurant Jamin i Paris, hvor han havde 3 stjerner. I 1993 gik han på ”pension” og helligede sig konsulentopgaver og lidt andre restaurantopgaver. Så i 2003 etablerede han L´Atelier i Tokyo og Paris og siden et det gået stærkt. Han har i dag 17 Michelin stjerner rundt omkring i verden, så efter han forlod sine 3 stjerner i 1993 og gik på pension, må man sige, at han har rejst sig som fugl føniks .
Se www.joel-robuchon.com for mere info
