Paul Cunningham & Playboy

Normalt er det René Redzepi fra noma, man kan læse om i den udenlandske presse, når det kommer til danske kokke, men nu er det blevet Paul Cunninghams tur – i Playboy!

Paul Cunningham & Playboy
Offentliggjort

Landets topkokke, især René Redzepi, har det med at dukke op i udenlandsk presse, men få kan prale af at være flashet i mandebladslegenden Playboy. Det kan Paul Cunningham, der såmænd er aktuel i den kroatiske(!) udgave af Playboy.

Og nu vi har den fremme – altså Paul Cunningham, så melder spørgsmålet sig jo igen og igen: hvad Tivoli erstatter The Paul med?

Restaurationsbranchen er lidt af en sladderbranche, og vi lytter gerne med på vandrørene – man kan jo altid efterfølgende korrigere og justere! Noget af det, der hviskes om i krogene for tiden, er netop, hvad der skal ske i Tivoli fra næste sæson i Glassalens karakteristiske ’sidefløj’, som Paul Cunningham jo forlader.

Rygtet vil vide, at tivolidirektøren er forhippet på, at der fortsat skal være en restaurant på michelin-stjerneniveau, og der skal have været forhandlinger med en udenlandsk køkkenchef med to michelinstjerner i bagagen. Det forlyder også, at der på adressen skal være vinudskænkning på et meget højt niveau, det vil blandt andet sige kultvine glasvis.

Paul Cunningham & Playboy