Restaurant Geranium bukker også under

København nærmest styrtbløder michelinstjerner – først måtte Restaurant MR kaste håndklædet i ringen (er siden genåbnet, men jo uden stjerne som michelinreglerne foreskriver), så lukkede Ensemble, og i juli blev det så klart, at Geranium i Kongens Have også måtte give op.

Restaurant Geranium bukker også under
Offentliggjort

Kokkene Rasmus Kofoed og Søren Leddet drev stedet sammen med en invester, som i begyndelse af sommeren bukkede under for finanskrisen. En ny invester kom på banen, men denne og de to kokke kunne tilsyneladende ikke blive enige om den fremtidige drift. Geraniums bortgang er et kæmpe tab på alle måder, inklusiv det faktum, at der endeligt skete noget ordentligt på den unikke adresse, men mon ikke de herrer Leddet og Kofoed dukker op igen andetsteds inden længe! Et par af kokkene fra Geranium nåede i øvrigt ikke at være arbejdsløse i mange sekunder, før de fik arbejde på noma. Det forlyder i øvrigt, at Geranium-drengene leder efter en ny investor, så de kan fortsætte i de eksisterende og unikke lokaler.