Søde påskenyheder fra Konnerup & Co

Foråret og påsken stårfor døren, og derfor lancerer Konnerup & Co nu en række farverige nyheder, der byder de lysere dage indenfor. Vælg mellem klassiske marcipanæg smagt til med overraskende forårssmage eller et fint lille fuglehus fyldt med lækkerier.

Søde påskenyheder fra Konnerup & Co
Offentliggjort

Konnerup & Co er kendt for deres evne til at matche traditionelle smage med et nyskabende twist, og sådan er det også med den skønne æske med 4 marcipanæg med fire delikate smage: Orange, Hasselnød & Poire William, Hyldeblomst og Ren marcipan. Marcipanen er Konnerup & Cos signaturmarcipan med et højt indhold af mandler.

Det fine lille fuglehus fyldt med karamelliserede mandler overtrukket med mælkechokolade, er en ægte forårsbebuder. Huset fås i lyseblåt og lyserødt, og kan med fordel bruges til dekoration bagefter.

Vælg mellem 8 eller 16 styk marcipanæg per æske, smagt til med saltkaramel, forfriskende citrus eller frugtig rabarber. Æsken er i et fint påskedesign og hvert enkelt æg er dekoreret i hånden.