Tysk Tour de Force

... sneak preview hedder det, men efterhånden er to-dages-smagningen med næsten samtlige tyske grosses gewächs (mere end 300 vine) til smagning blevet et tilløbsstykke, som ingen riesling fan vil misse. Derfor er den officielle release-event i Berlin blevet lidt en fuser.

Wiesbaden-versionen er en demonstration i tysk orden og præcision. Det spiller bare. Systematisk bestilling, prompte servering og samtlige næsten 100 smagere sidder ned. I år gjorde jeg følgende observationer:

• 2012 er endnu en tysk topårgang, i hvert fald hvis der fokuseres på grosses gewächs.
• 2012 har ikke 11ernes svulmende frugtighed, men er tæt på.
• 2012 har syngende syre, som vi kan lide det.
• Nahe demonstrerer ligesom i 2011 imponerende homogen kvalitet og fremstår pt. som Tysklands konsekvent stærkeste område for GG. Diel er homogent bedst, Emrich-Schönleber, Schäfer-Frôlich, Gut Hermannsberg og Dönnhoff følger lige efter. Dönnhoffs trio er rene grusgrave og kalkbrud – ugivende og mutte, men ulmende… de kommer snart til at afgive noget stort.
• Rheingau demonstrerer ligesom i 2011 skræmmende heterogenitet – chaptalisering, botrytis, restsukker – mein Gott!
• Rheinhessen er homogent nr. 2 efter Nahe. Fem vine fra Pettenthal-marken var dog både op og ned. Keller og Gunderlochs versioner i top; Kühling-Gillots lige efter og skrækindjagende udgaver fra Rappenhof og St. Antony. Wittmanns kvartet fra markerne omkring Westhofen er ligesom i ’11 osende på den gode måde, fulde af syltet pære og galvanisering.
• Pfalz er op og ned igen. Byen Forsts marker, Pechstein, Jesuitengarten, Kirchenstück og Ungeheuer er til gengæld konsekvent dygtige. Bassermann-Jordan, von Buhl og Bürklin-Wolf er kendte, men selv Acham-Magin, Mosbacher og von Winning har lavet mesterlige GG. Basserman-Jordan dog i top.
• Danmark elsker tysk tør riesling… eller danske skribenter gør i hvert fald. Hele 8 danske medier var repræsenteret, inklusiv gastros udsendte. Klart den største repræsentation ud over tyskerne selv.
• Smagningens to vigtigste deltagere, forfattere og journalister, landflygtige engelsktalende Stuart Piggott og Joel Payne (amerikaner), værdiger ikke hinanden et blik, endsige et ord – der er koldt på toppen.
• Saar insisterer på at lave GG selvom floden… eller åens, bredder sjældent har varme nok og længe nok, til sukker på det krævede niveau. Saar bør holde sig til prädikatsvinene. Vinene virker pacede.
• Mosels enfant terrible Heymann-Löwensteins Rheinhardt Löwenstein har ladet sig indfange af VDPs regelsæt og for første gang sendt sin trio fra Winningen, Uhlen B, Uhlen L og Röttgen, på markedet som rigtig GG… og sammen med hans GG Kirchberg er det et statement, der vil noget – blandt Mosels top-10 sammen med Haag og von Kesselstatts udgaver af Juffer-Sonnenuhr.
• Der findes andre interessante druesorter fra Tyskland – spätburgunder selvfølgelig, men weissburgunder overraskede mest positivt, grauburgunder i mindre grad.
• For weissburgunder er Pfalz stærk, markerne Mandelberg og Im Sonnenschein fra især Ökonomierat Rebholz har blomsterduft, semi-viskøs opførsel og æble med peber i eftersmagen.
• Spätburgunder klarer sig fortsat bedre og bedre. De berygtede fadbamser findes stadig, men Meyer-Näkel og Jean Stodden i Ahr står nu chambolle-elegance og fin jordet hindbærfrugt. Rheinhessen var svagt repræsenteret, Gutzler bedst, mens Pfalz strålede fra især Christmann, Knipser og Rebholz. Friedrich Beckers Kammerberg og Sankt Paul var komplet sammenknappede men ekstremt koncentrerede. Baden var god med Bernhard Huber og Dr. Heger – stilen er mere flamboyant end de nordligere områder, men de kan bære det, især Bienenberg, Schlossberg og Winklerberg.
• van Volxem holder sig stadig lidt udenfor GG-reglerne, hans vine har for meget restsukker, men vinene ikke desto mindre imponerende – helt klart bedre repræsentanter for Saar end konkurrenterne, som pacer druerne til lovlig GG.