Argentinerne bliver stadig bedre. Nedad i prislejerne er der kommet kølighed og friskhed i vinene. De virker ikke så maskinelle, som de gjorde for bare fem år siden. Renacer er et spændende foretagende i Perdriel, 20 km syd for Mendoza City. Cabernetstokkene er fra 1948! Det bilder jeg mig ind, at man smager tydeligt. Duften er drueklassisk med blyant, cigarkasse og kirsebær, mens smagen er slikken, blid og alligevel kraftfuld, tanninen er rund, mens ekstraktionen giver vægt. Stærkt bud på en argentinsk topcabernet.
Pris: 99,95 kr.
__________
Catherine og Sofie Armenier er søsterduoen bag Marcoux, som chateauneufelskere kender ganske udmærket. Huset er økologisk og biodynamisk og står for en relativ elegant stil, der holder forbløffende godt. I de store årgange er Marcoux sjældent vinder på den korte bane, men efter 15 år ser det hele anderledes ud. Søstrenes lille côtes du rhône er dæmpet krydret med timianblomst, rosmarin, og den er fast, tæt, landlig, ret krævende og fuld af lakrids og lidt frugtsukker på læberne.
Pris: 119 kr.
En gylden væske skræmmer let, men sender blot signaler i forkert retning, for stadset her er ikke slet, men blot i fåreklæder. Undskyld, de sværmeriske toner, men Gomariz har fremstillet et lille mesterværk, der skal have alt, hvad den kan trække. Albariño af bedste skuffe. Duft af GG-riesling, krydret, letrøget appelsinblomst og pæresaft med peber og to flintesten strøget hårdt mod hinanden. Storslået smag, ultramineralsk, fed og olieret, men bentør og lang med brændende intensitet. Rørende pris.
Pris: 135 kr.
Hvilken skal man vælge … den almindelige chianti eller riservaen? De er mere end gode begge to, og efter mine referencer meget mere friske, end Mario Baccis vine har været tidligere. Den almindelige chianti i 09 er lys og krydret, tranebærpræget, Camparibeslægtet og har tørvejord smuldret på toppen, mens eftersmagen er som rustent jern, chianti i en nøddeskal. Riservaen er mere krydret, har flere mørke kirsebær og blod i næsen, læder, hø og fermenteret lufttørret pølse og tydeligt touch af grillbriket i eftersmagen. Herlig chianti, især til prisen.
Pris: 149 kr.
Blændende chablis. Ultraklassisk, inkarneret kridt og flint. Et skoleeksempel på chardonnay fra de kolde skråninger ved floden Serain. Stålsat, pakket med pære og æbleskal, olieret, men knasende sprød, aromatisk præget af lidt petroleum og pinseliljer. Rent ud sagt fantastisk smag, sprød igen og vældig intensitet af lyse stenfrugter, stenen selv – hård, kantet på den gode måde og stærkt sansepåvirkende. Chablis er ikke begyndervin, slet ikke på dette plan, og yppighedselskere vil savne volumen, men det vil vi asketer ikke.
Pris: 149,95 kr.
A Vinstouw har gjort et scoop! Det ved de nok godt selv, men nu ved I det også, kære læsere. Castello di Bossi styres af flødebollen Marco Bacci. Han var i dårligt humør, sidst jeg besøgte huset, og sad mut i baggrunden af lokalet, mens han lod sin assistent servere. Bacci er ikke af vinfamilie, men købte Castello di Bossi i den sydøstlige del af Chianti-Classico i 1983 og er siden kommet efter det. Han har ikke lavet sine bedste vine i 06, 07 og 08. Idealister siger ofte, at cabernet ødelægger sangiovese, hvis de blandes, men Corbaia er på alle måder en vellykket vin. Huset har tidligere været meget præget af sin varme placering, men det modvirker den kølige 08’er. Grønkrydret, blyant, solbær, kirsebær og vanilje. Sammenhængskraft som politikerne efterlyser, harmoni og meget fornem elegance. Graciøs og stærk. Grotesk pris.
Pris: 249 kr.
Smager lidt hen i retning af et sted mellem condrieu og tør sauternes (førstnævnte ikke så mærkeligt, for der er 30% viognier i spil her) – der er fedme og noter af melon på kanten af fordærv, og der er antydning af sødme, men kun antydning, der er en tør bagkant. Den er meget syresvag og skal endelig serveres ret afkølet for ikke at virke flad. Og så er den til gengæld også ret dejlig – på egen hånd eller måske til noget fe d, cremet hvidskimmelost?
Pris: 245 kr.
Man slår nemt op på naboskaber, det sælger godt at bo ved siden af stjernerne. Chiccheri holder til i den fjerne Illasi-dal ude mod øst, et stykke fra Classico-området. Derude hersker Romano dal Forno. Chiccheri stræber måske ikke efter samme ekstremitet i koncentrat, men vinene er pokkers gode. Corvina og rondinella er de eneste druer, og de kommer 24 måneder på barrique. Her er let tørret kirsebær, figen og gemselort! Gammel vinkælder, en del flygtig syre, men grundlæggende imponerende friskhed og intensitet. Smagen er fast, syrefokuseret, med tørrede bær i eftersmagen og let kräuterbolsjeafslutning. Stor valpolicella.
Pris: 299,95 kr.
Beinstock-ægteparret, Gideon og Saron (der lægger navn til hele butikken), nordøst for Sacramento, bekender sig især til pinot noir, men jeg er egentlig gladere for deres øvrige portefølje. ’Hjerte af sten’ hedder vinen her og ikke uden grund – det er tale om en ganske særegen syrah med en umiskendelig mineralsk og flintagtig tone. Det ’stenede’ giver vinen en lethed og friskhed, som virkelig klæder den.
Pris: 246 kr.
Meget kålfimset i næsen – det damper dog noget af, men forbliver markant. I munden ret kras, grøn i det, nærmest på kanten af at være ufærdig. Det hjælper med masser af luft og masser af tid i glasset. Den skal måske have lidt mere tid i flasken? Jeg synes dog ikke, at den virker helt sund.
Pris: 300 kr.
Ret kras indledningsvis, det fortager sig lidt, men smooth bliver den aldrig – dejligt! Der er tobak og bitre kirsebær, gammelt læder og en vis genstridighed, der absolut ikke byder en imod. Ikke nogen stille ’pimpevin’, der skal mad på bordet til den – risotto, smør, parmesan … Ikke just vinen til slankemaden – men drikker man overhovedet vin til slankemad? Jeg aner det heldigvis ikke.
Pris: 380 kr.
Petit verdot, nu også i Argentina. De hænger ikke på træerne, de rene petit verdot-vine. Druen er notorisk vanskelig at dyrke og modne. På den anden side af Andes, i Chiles Aconcagua, laves en af verdens bedste petit verdot af huset Von Siebenthal. Viña Alicia vil også være med i legen. En lille smule carignan og grenache gør ikke det store væsen af sig. Médoc og Mendoza i kombination, sort sodet frugtlikør og blyant med små blåbær og solbær i. Kolossal krop, stor vin, men letløbende alligevel og formår at holde et elegant udtryk, selv om burgunderfreaks aldrig vil acceptere anvendelsen af sådan et ord på vinen her. Magtfuld!
Pris: 425 kr.
Parker bliver skoset for en del, men han skal ikke skoses for at sige tingene ligeud. Han er den eneste, som har fat i de sensoriske slægtskaber mellem vosne romanée og cote rotie. Vi er i naturvinskategorien. Claire Naudins Nuits minder om syrah, dufter af lilje og sort oliven med moden skovhindbær. Ungdommelig strunkhed – på vej frem, så læg til side!
Pris: 540 kr.
Rodrigo Arizu, som står bag Alicia, har fokus på både anderledes druesorter og gammel modermateriale, malbeckloner fra oldefars tid. Brote Negra kommer fra højtliggende Las Compuertas og stammer fra måske 150 år gamle stokke! Farven er forventelig sort og mættet, mens næsen byder på kirsebær, lakrids og salmiak, skifer og forkullet træ, gipsbandage og spidskommen. Imponerende intensitet uden tyngde, ingen brændende alkohol eller likorøse elementer, blot koncentrat af en vinmark med gamle stokke. Der er da fad tilstede, klart, men det skal nok integrere sig med resten. Imponerende malbec i en helt anden mere tiltalende stil end mange overgjorte højlandsvine.
Pris: 550 kr.
__________
SE OGSÅ: gastro har smagt: van Berg
SE OGSÅ: Voxpop - Bring Your Own Booze
