Der bliver snakket højlydt om fremtiden over øllene på Handelshøjskolen i Aarhus. Christian Jantzen er til fredagsbar sammen med sine studiekammerater. Han er halvvejs færdig med sin kandidat, men mens de andre drømmer om titler som ‘managementkonsulent’ og ‘investment banker’, kan han slet ikke se sig selv passe ind i nogle af de stillinger.
“Jeg havde egentlig altid tænkt, at jeg bare lige skulle læse lidt videre, og så skulle det nok ændre sig. Men pludselig stod jeg midt i min kandidatuddannelse og syntes stadig ikke, at det var særligt spændende. Så panikkede jeg og søgte ind på Stanford,” siger 26-årige Christian Jantzen og griner, da han et par år senere kigger tilbage på studietvivlen.
Ansøgningen til det prestigefyldte, amerikanske universitet var en impulsiv indskydelse, men heldigvis en af de bedre. Semesteret i Californien lærte nemlig Christian Jantzen noget, der siden har været helt essentielt for der, hvor han er nået til i dag.
“På Stanford er de hyper-ambitiøse i alt, hvad de gør. Det er min tese, at der er mange herhjemme, der drømmer om at blive de bedste i Danmark eller måske bare i København. I Californien har de et hjemmemarked, der er 60 gange større end hele Danmark, og alligevel går de ikke bare efter at være de bedste i staten eller i USA. De går efter at blive de bedste i verden. Det kan vi danskere virkelig lære noget af. Det dér med at turde sige, at man gør det her, fordi man vil ændre verden.”
Inspireret af Stanford-elevernes selvtillid startede Christian Jantzen en e-sportsvirksomhed op i sommeren 2016, som sponsorerede et hold spillere. Hans far er iværksætter, og siden Christian Jantzen var 13 år gammel, har han selv drømt om at opbygge sin egen virksomhed.
Som noget relativt usædvanligt for nyopstartede iværksætterere, hoppede der hurtigt et par investorer ombord i e-sportsvirksomheden. Christian Jantzens iværksætterdrøm var langt om længe ved at gå i opfyldelse. Men lige så hurtigt som virksomheden voksede, lige så hurtigt gik det ned ad bakke igen.
“Det kørte bare ikke super godt med investorerne. Jeg følte fundamentalt set ikke, at de forstod, hvad det var, de investerede i. Da vores virksomhed fejlede, hvilket er ret naturligt, når man har så dårligt et partnerskab, kom jeg ud på den anden side og fik noget tid til at tænke over, hvad der var sket. Konklusionen på det var, at der tydeligvis var plads på et investormarked, hvor der var mange, der ikke rigtigt forstod gamet.”
Det førte til, at Christian Jantzen i starten af 2017 opstartede Futuristic.vc - en venturekapitalvirksomhed, der med risikovillige investeringer satser specifikt på nyopstartede virksomheder. Og Christian Jantzen og hans tre ansatte indtager netop den plads, der ifølge Jantzen selv hidtil har været overset i investormarkedet.
“Hvis du kigger på funding-landskabet, kommer VC’s (venturekapital-investorer, red.) typisk ind, når virksomheden er godt oppe og køre og har en fin omsætning, og når mange af risikofaktorerne er taget ud af virksomheden. Vi er sat i verden for at kigge på det, der kommer før de store, internationale fonde,” siger han og kritiserer flere af de hidtidige investorers tilgang til nyetablerede virksomheder.
“Der er desværre mange eksempler i Norden på, at gode startups bliver ødelagt af dårlige vilkår. Der er lidt for meget en tilgang fra investorernes side, der lyder på, at man tager en masse risiko, og at man derfor også skal have en kæmpestor del af virksomheden for ikke særligt mange penge. Det er bare ikke sådan, startups fungerer. Man bliver nødt til at være opportunistisk og sige, at jeg har en kæmpe potentiel upside (vækstpotentiale i en aktie, red.) - derfor skal jeg også lave nogle gode vilkår for de iværksættere, der sidder i virksomhederne. I sidste ende er det jo de mennesker, der skal betale min kapital tilbage.”
Da Christian Jantzen startede Futuristic.vc op, var han nervøs for, at hans alder ville tælle ned i forhold til de mange erfarne, prøvede investorer, der er på markedet. Men han har ligefrem oplevet det modsatte, fortæller han.
“Jeg får en naturlig X-faktor, fordi jeg står ud. Jeg har mange af de samme visioner og idéer som de iværksættere, jeg arbejder med, og jeg er jo tættere på deres alder end mange af de andre investorer. Både personligt og i forhold til synet på, hvordan en virksomhed skal opbygges, er vi bare meget mere bølgelængde. Og når jeg er ung og ikke har kone og børn, er jeg bare mere villig til at rejse og arbejde mere og gå længere for mine startups. Jeg har ikke en båd, der skal passes, og jeg skal ikke på golfrejser. Jeg arbejder lige så hårdt som mine iværksættere på, at virksomhederne bliver en succes.”
Alt i alt har Futuristic.vc sat 10 millioner kroner af til investeringer. Der er tale om langsigtede investeringer, og han må derfor kigge langt efter en indtjening lige nu. Men målet er, at de 10 millioner om fem til syv år, når virksomhederne begynder at give afkast, skal blive til 30 millioner. Men hvordan rejser man i første omgang så mange penge, når man er 26 år gammel og relativt uprøvet i VC-verdenen?
“Ja, det er jo udfordringen. Da jeg var 19 eller 20 år gammel, startede jeg et boligudlejningsselskab, hvor vi købte nogle klassiske, kedelige ejendomme i Aarhus. Det var lige efter finanskrisen, og det var et helt unikt tidspunkt, hvor både priserne og lånene var billigere. I dag er boligmarkedet eksploderet. Så jeg har selv smidt relativt mange penge i Futuristic.vc, og så har jeg min familie på den anden side, som også er med til at satse på det. Det er jo også en faktor, det er helt klart. Det er ikke nogen hemmelighed. Jeg har ikke nogen intention om at sige, at man bare skal gå ud og gøre det - sådan virker det bare ikke.”
Hvis man er interesseret i at ende op i venturekapital-verdenen, råder han i stedet til, at man væbner sig med tålmodighed - og at man følger sin mavefornemmelse.
“Hvis man er et startup som for eksempel en tech-virksomhed, så gælder det bare om at springe ud i det, hvis man har det rigtige hold og den gode idé. Med VC er det lidt sværere. Det er ikke en lineær proces, hvor man uddanner sig til at blive det. I sidste ende handler det mere om at kunne forudse fremtiden, end om at være rigtig god til at regne nogle tal ud. Du satser på noget teknologi på nogle markeder, der ikke nødvendigvis eksisterer endnu, og på nogle mennesker, som du ikke har fuldstændig garanti for kan noget. Men jeg tror, at hvis man bare er nysgerrig på nye teknologier og på startups, så skal det nok komme.”
Indtil videre har Christian Jantzen investeret i fem forskellige tech-startups, som virksomheden har lagt op til 750.000 kroner i hver - herunder app’en Artboost, der er en social markedsplads for spirende kunstnere og kunstkøbere, og take-away-tjenesten Epic Foods. Og ud over en lang, intern checkliste, ud fra hvilken Christian Jantzen vurderer de enkelte virksomheders potentiale, ved han lige præcis, hvad han leder efter.
“Det skal være nogle verdensklasse grundlæggere - det skal være folk, der virkelig er ‘top of class’ og gør det her, til trods for at de har et utal af andre muligheder. Og så er det vigtigt, at de løser et problem, jeg synes er vigtigt. Det er super subjektivt, men jeg gider helst ikke bruge min tid og mine penge på noget, jeg ikke tror på.”
Når snakken falder på fremtiden, er Christian Jantzens drømme lige så store som californiernes. Futuristic.vc er nemlig kun et skridt på vejen til noget meget større. Planen er, at han med virksomheden kan opbygge en ‘track record’, der viser succesraten med de forskellige startups - og at han derfra, gerne inden for et par år, kan rejse en endnu større fond, så han kan hjælpe sine iværksættere endnu mere. Og alt dét gør han ud fra noget så idealistisk som ønsket om at ændre verden.
“Hvis du bygger en startup, der bliver en verdenssucces, er det den hurtigste måde, hvorpå du egenhændigt kan ændre, hvordan verden hænger sammen. Det er det, der fascinerer mig, tanken om at bygge noget, der ikke er blevet bygget før. Der ligger helt klart en vision i mig om at bygge et rigtig tech-startup igen selv - altså at bygge det, jeg i virkeligheden investerer i nu. Den dér drøm at blive iværksætter er ikke helt død endnu.”
LÆS OGSÅ: Tre unge fyre fra Taastrup omsætter for en million om måneden på andre folks beskidte tøj
