En legende stopper på Søllerød Kro: ”Det var ikke længere et spørgsmål, om jeg skulle stoppe, men hvornår”

En legende stopper på Søllerød Kro: ”Det var ikke længere et spørgsmål, om jeg skulle stoppe, men hvornår”

Når 2025 bliver til 2026 har Brian Mark Hansen haft sin sidste arbejdsdag som køkkenchef på Søllerød Kro. Her fortæller mesterkokken om fremtiden, sin dessertkogebog og det søde indslag, han selv afslutter nytårsmiddagen med.

Offentliggjort

Brian, du har lavet en ny bog om desserter, men jeg er først nødt til at spørge: Du stopper som køkkenchef på Søllerød Kro. Hvorfor?

”Med 12 år som køkkenchef og inden da fire og et halvt år som souschef har jeg efterhånden brugt rigtig mange timer heroppe på kroen. Og nu er jeg simpelthen bare nået til et punkt, hvor jeg skal kigge fremad og finde ud af, hvad mit næste skud skal være. 

Da Jan vinkede af og sagde tak for denne gang (Søllerød Kros restaurantchef Jan Restorff døde august 2025, red.), var det ikke længere et spørgsmål, om jeg skulle stoppe. Der blev det et spørgsmål om hvornår.”

Havde du besluttet dig, inden Jan Restorff gik bort?