KAN DET VIRKELIG lade sig gøre at fremstille noget så simpelt som en plastikpose, der – bare ved at lægge den ud i solen i fire timer – kan rense fire liter urent vand og gøre det drikbart? Og hvis man kan, hvorfor har ingen så gjort det før nu?

Det var den slags spørgsmål, serieiværksætteren Jonas Pilgaard stillede sig selv, da han i efteråret 2018 sad som dommer i acceleratorprogrammet Danish Tech Challenge på Danmarks Tekniske Universitet. Jonas Pilgaard havde for nylig været med til at sælge AI-virksomheden Spektral til Apple for et trecifret millionbeløb, og nu var han på udkig efter et nyt projekt at hellige sig.

Ikke desto mindre var det, hvad Alexander Løcke, opfinderen af den pågældende plastikpose, og hans partner, Johan Juul Jensen, stod foran dommerpanelet og påstod, at de allerede havde gjort. Og hvis det var sandt, hvad de sagde, besad denne pose, tænkte Jonas Pilgaard, ikke bare et enormt forretningspotentiale, men også en mulighed for at gøre en kæmpe forskel i verden.

De vandt ikke konkurrencen, Alexander og Johan, dertil var en anden opfindelse det længere i processen. Hvad de til gengæld gik derfra med, var Jonas Pilgaards udelte interesse. To måneder senere indtrådte han som investor og CEO i 4Life Solutions.

DEN LIGGER PÅ et bord imellem os, plastikposen med de store løfter, da vi møder Jonas Pilgaard en torsdag i september. Den har fået navnet SaWa Bag, ligesom virksomheden nu også har udviklet en SaWa Can, en dunk, der kan indeholde seks liter vand. Posen er tre håndflader høj og to bred, den har et inkorporeret håndtag i det ene hjørne og en tappe-mekanisme påmonteret skruelåget i det andet, ellers er der ikke så meget at berette om.

Siden dengang på DTU har den undergået nogle justeringer og optimeringer, men grundlæggende er det den samme pose. Videnskaben bag hedder SODIS (’Solar Water Disinfection’), en metode, som blev udviklet i Schweiz for mere end 30 år siden.

Helt forsimplet går metoden, der er anerkendt hos Unicef og WHO, ud på, at solens UV-stråler og varme i kombination med hinanden fjerner stort set alle sygdomsfremkaldende bakterier i vand. Hvad 4Life Solutions så har tilføjet, er en plastik, hvor UV-strålerne trænger endnu renere ind, og som samtidig er mere langtidsholdbar.

Lyder det simpelt, synes du? Måske endda lige lovlig simpelt? I så fald er din reaktion den samme som min – og én, som Jonas Pilgaard hører meget ofte.

”Det sværeste er faktisk at overbevise folk om, at den er god nok,” fortæller han. ”Det er stadig den største udfordring: At folk ikke ved, at du kan rense vand ved hjælp af solen. Det lyder simpelthen for godt til at være sandt. Selv når de største NGO’er i verden siger, at den her løsning er reel, tænker folk: ’Really?’”

INDTIL VIDERE HAR 4Life Solutions fokuseret på Østafrika, mere specifikt Kenya, Tanzania, Rwanda, Uganda og Sydsudan. Det er en region med store udfordringer, herunder også økonomisk.

Derfor var Jonas Pilgaard og hans partnere derfor også af den overbevisning, at deres produkt skulle bringes så langt ned som overhovedet muligt i pris og deles gratis ud af NGO’er. Det har så vidt også været en stor succes: 150.000 poser er nu ude blandt mennesker, der manglede rent drikkevand. Men den store test består i at få folk til selv at betale for løsningen.

”Hvis du får noget gratis, så værdsætter du det generelt set ikke så højt, som hvis du havde betalt for det,” siger Jonas Pilgaard og uddyber, at det også handler om at skabe bæredygtighed på lang sigt – både for de lokale med dårligt vand og for hans egen forretning.

”I mange udsatte områder, hvor folk er fattige og ikke har adgang til rent drikkevand, er man vant til, at NGO’erne kommer og hjælper. Og det skal de også – men alle er enige om, at det ikke er bæredygtigt på lang sigt. Her er man nødt til at skabe nogle værdikæder, hvor alle i værdikæden tjener penge.”

Mens NGO’erne stadig er en værdifuld samarbejdspartner for 4Life Solutions, arbejder virksomheden nu i særlig grad på at få deres produkter ud på markedsvilkår. Blandt andet hos de selvstændige ’micro banks’, der er et udbredt fænomen på tværs af det afrikanske kontinent, men også i helt almindelige butikker. Og her er kunsten endnu en gang at ramme det rigtige prisniveau.

”Man skal ikke tro, at der er ret mange mennesker, der gør noget for deres blå øjnes skyld i Afrika. Men der er rent faktisk penge i det her. Den største effekt opnår vi derfor ved at sætte prisen så lavt, at folk i lavindkomstgrupperne har råd til vores produkter, samtidig med at dem, der får det her ud i verden, også tjener penge på det.”

”Indkomstniveauet er generelt så lavt i de områder, som vi arbejder i, at det første, folk tænker på, når de vågner om morgenen, er, hvordan de skal sørge for mad til deres familie i dag. Det er ikke ’impact’ og ’den grønne agenda’.

Derfor er det vigtigt, at vi skaber en markedsbaseret virksomhed, hvor folk kan se fordelen i vores produkt, fordi de ikke bliver syge, og andre kan tjene penge på at sælge og distribuere løsningen. Vi kunne måske sætte prisen højere, men vi mener, at vores impact bliver større ved at få flere kunder og lidt mindre margin.”

UNICEF ANSLÅR, at der på verdensplan findes 2,2 milliarder mennesker, der ikke har adgang til rent og sikkert drikkevand. I en kold forretningsprisme repræsenterer det en ganske stor målgruppe for 4Life Solutions. Spørger man Jonas Pilgaard, er ambitionen at nå ud til en milliard mennesker inden år 2030.

”Når folk først begynder at forstå det geniale i denne løsning, så kunne vi godt være heldige at se en ketchupeffekt,” siger Jonas Pilgaard. Med andre ord: At det pludselig begynder at gå rigtigt stærkt.

”Men,” siger han, ”hvis jeg må fortælle dig om min vådeste drøm, så er det, at Coca-Cola køber vores produkter. Coca-Cola er det brand i verden, der er suverænt mest udbredt. I alle de små landsbyer, jeg har været i Østafrika, har jeg altid kunnet få en Coca-Cola. Hvis du kunne få en SaWa alle de steder, du kan få en Coca-Cola, så kunne vi gøre en vild forskel i verden.”

Men hvorfor skulle de være interesserede i det?

”CSR-mæssigt (corporate social responsibility, red.) kunne de godt sige: ’Vi vil gerne støtte op om at udbrede rent drikkevand i verden. Vi har nærmest en pligt som Coca-Cola til at sørge for, at det her kommer ud.’ Vi er da også i dialog med Coca-Cola, og vi har også fået funding af Coca-Cola Foundation til et projekt i Tanzania, men vi er stadig meget langt fra at snakke med deres kommercielle afdeling.”