Morten Petersen vil have en fleksibel arbejdsuge med syv dage: ”Hvad fanden skal jeg lave, hvis jeg har fri om fredagen?”

”Du Morten, jeg har sgu fået et jobtilbud, som jeg ikke kunne sige nej til. Jeg har lige været inde hos dronningen, og jeg skal være minister.” Nogenlunde sådan lød det opkald, som Morten Petersen modtog en majdag i 2018. I den anden ende var Tommy Ahlers, der var på vej ud for at blive præsenteret for pressen som Danmarks nye uddannelses- og forskningsminister.

Tommy Ahlers sad ellers i bestyrelsen i Morten Petersens firma Worksome – en post, som han måtte trække sig fra med sit nye, og noget uventede, job som minister. Selvom det ikke var et drømmescenarie, at en af de tunge drenge i iværksætterklassen ikke kunne udfylde den rolle, som han var tiltænkt i det nystartede Worksome, så kendte Morten Petersen også til det med uventede jobtilbud.

Da Morten Petersen var dreng, drømte han om at blive brugsbestyrer. Senere ville han gerne have ansvaret for en tankstation og senere igen salgschef i den elektronikbutik i Taastrup, hvor han arbejdede. Hvis jobbet kom med en firmabil, så kunne Morten Petersen ikke bede om mere.

Han satte flueben ved firmabil og salgschef, inden han havde gjort sin uddannelse på Copenhagen Business School færdig. Og hvad skulle der så ske, når karrieremålene var opfyldt, inden karrieren overhovedet var gået i gang?

En tid arbejdede Morten Petersen som konsulent, hvor han underviste i salg og salgsledelse. Efterfølgende blev han salgschef og senere direktør i et digitalt reklamebureau. Her spiste han en dag frokost med en, der havde et tilbud, som han i første omgang forestillede sig, at han sagtens kunne sige nej til.

”Han spurgte mig, om jeg nogensinde havde tænkt på at arbejde for et stort amerikansk firma. Det havde jeg ikke, og det kunne jeg overhovedet ikke forestille mig. Jeg gik hjem og fortalte min kone, at Google havde spurgt mig, om jeg ville arbejde hos dem,” siger Morten Petersen og fortsætter,

”Jeg vendte den med mig selv et par dage, og det gik op for mig, at jeg måske lige skulle høre, hvad de havde at sige. Jeg tog samtalerne hos Google, og så blev jeg fuldstændig hooked. Jeg tog springet – og det var den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget,” siger han.

”Jeg startede hos Google i 2012, og da var det stadig en lille virksomhed i Danmark. Google var meget entreprenant i sin tilgang til tingene og havde ambitiøse mål om at skabe en reel forandring i verden. Man kunne virkelig mærke, at det ikke kun handlede om at skabe en forretning, men også om at skabe en positiv forandring. Det havde jeg ærlig talt ikke været vant til i mit tidligere job. Jeg var ærlig talt meget stolt af at arbejde der,” fortæller Morten Petersen.

”Det kom snigende, som årene gik, og det betød, at jeg begyndte at lave ting, som jeg overhovedet ikke fandt værdiskabende for mit team eller Googles forretning. Det er et politisk og internt spil, der kører i større virksomheder, hvor folk fx arbejder på projekter udelukkende for at blive forfremmet. Det var ikke så slemt i Google, som i andre store , globale virksomheder, men jeg havde jeg enormt meget modstand imod det, for jeg bryder mig ikke om at gøre ting, bare fordi de passer ind i systemet. Jeg kæmpede imod med næb og klør, men jeg var ikke særlig succesfuld med at få det ændret. Det blev ved med at tære på min motivation for at fortsætte en lang karriere hos Google, hvis jeg skulle indordne mig under det politiske spil, der lå i organisationen.”

Det var ikke kun pseudoarbejdet, der fodrede lysten til at søge væk fra Google.

”Jeg kunne ikke forestille mig, at der var nogen andre jobs i verden, jeg hellere ville have, end det job jeg havde i forvejen – og det var et problem, for så var der ikke noget at drømme om. Jeg kom frem til, at det eneste gode alternativ var at skabe min egen virksomhed for at løse nogle af de problemer, som jeg syntes, at Google havde som virksomhed. Jeg lavede en liste, som jeg kaldte ’Big Ideas’, et fjollet navn ja, hvor jeg gik og skrev ting ned, som nogen burde gøre,”

På listen stod den idé, som senere skulle blive til Morten Petersens eget firma. Det blev en konkret hændelse, der fik Morten Petersen til at forlade Google. Hvis han skulle stige i graderne i firmaet, var kun ét job en mulighed, jobbet som landechef i Google. Da stillingen pludselig blev ledig, var Morten Petersen i spil til den – men endte med at tabe til Malou Aamund.

”Var jeg blevet tilbudt stillingen, havde jeg taget den. Men det blev jeg ikke, og det forstår jeg egentlig godt, for det var det rigtige valg. Et halvt år efter, at Malou Aamund startede som landechef, sagde jeg op. Det var ikke i trods over, at jeg ikke havde fået stillingen, men det blev det endelig stød, der fik mig til at træffe beslutningen,” siger Morten Petersen.

Herfra driver Morten Petersen virksomheden Worksome, der egentlig startede som et par linjer på listen med store idéer. Sammen med tre andre har han startet en onlineportal, der matcher konsulenter og freelancere med virksomheder ved hjælp af en robot.

”Vi vil gerne skabe platformen for fremtidens arbejdsmarked. Teknologien skal spille en væsentlig større rolle, end den gør i dag. Vi vil lave det hårde stykke arbejde, der ligger i at finde ud af, hvem der er et arbejdsmatch på en nemmere måde, end man gør det i dag, hvor man enten skal sidde og kigge en stor stak ansøgninger igennem eller side og kigge efter jobs, der er tilgængelige på et jobsite. Vi vil gøre det, som den bedste recruiter i verden vil gøre, når han skal shortliste en række kandidater til en virksomhed. Hos os er det bare en algoritme, der gør det, og den kan kigge over 20.000 kandidater igennem på under et sekund.”

”Måden, vi arbejder på, er under forandring. Vi er på vej mod et fleksibelt arbejdsmarked, og det kommer til udtryk i, at flere og flere vælger at arbejde som selvstændige konsulenter og freelancere. Det er en global megatrend, som for alvor er begyndt at vinde indpas. Vores ansættelser bliver kortere og kortere. Hvis vi kigger helt tilbage til vores bedsteforældres generationer, har vi fordoblet antallet af arbejdsgivere over et liv for hver generation – og vi kigger ind i generationer, hvor man gennem et arbejdsliv kun kommer til at være ansat det samme sted omkring halvandet år. Det betyder, at matchet mellem den perfekte kandidat og det perfekte job skal ske langt oftere, og her kan teknologien give dig mulighed for at afsøge en større del af markedet nemmere.”

”Tænk på det som en 7-dages arbejdsuge. Man kan få lov til at tilpasse sit arbejde med sit liv og få en ordentlig balance – det vil sige, at hvis man har lyst til at gå til yoga onsdag morgen og hente børnene tidligt torsdag, så er det måske i virkeligheden mere prisværdigt at kunne få lov til det, så kan man sætte sig og arbejde i tre timer lørdag eftermiddag, når børnene er på legeaftale. Der har været meget snak om 4-dages arbejdsuger, og personligt ville jeg hade det. Man skal være 100% effektiv, ikke have fleksibilitet, og så har man fri om fredagen. Men hvad fanden skal jeg lave, hvis jeg har fri om fredagen? Mine børn går i skole, og så skal man bare sidde derhjemme. Der tror jeg bare mere på fleksibiliteten.”

”Det er en tilvænningsfase, vi skal igennem. Det er da meget federe, at man bare kan gå hjem, hvis man har lyst til at gå hjem. Det tror jeg fundamentalt mere på. Jeg forstår godt, at det kan være svært for nogen ikke at have fri. Fleksibilitet betyder ikke, at man skal arbejde mere, det betyder, at man skal strukturere sit arbejde, som man finder bedst.”

”Jeg har altid gjort meget ud af ikke at arbejde meget. Det har aldrig nogensinde været noget, som jeg har set som et succeskriterie for mit arbejde, og det gør jeg fortsat heller ikke som selvstændig. Vi har alle sammen travlt i dag, og det er blevet så smart at sige, at man har travlt. Jeg er træt af, at folk siger, de har travlt. Det er vel egentlig et spørgsmål om, hvordan man vælger at prioritere sin hverdag.”

”Jeg har meget svært ved at lave ting, som jeg ikke finder vigtige. Det vender jo også lidt tilbage til, hvorfor jeg havde svært ved at trives i en større virksomhed, fordi man nogle gange skal lave ting, der reelt set ikke er vigtige. Det skaber ikke noget værdi for nogen, men det skal laves fordi nogen synes, det skal laves – og det er jeg meget dårlig til. Men det er også nogle gange en styrke, fordi det betyder, at jeg aldrig føler, at jeg har travlt med at lave ting, der ikke er vigtige. Jeg vil vove at påstå, at folk bruger størstedelen af deres arbejdstid på at lave ting, der ikke er vigtige, fordi det enten er blevet pålagt dem, eller fordi man tænker, at det skal man bare lave. Men det skal man altså ikke altid.”

”Ja, hvis man bliver pålagt det af sin arbejdsplads. Men for at tage et eksempel: jeg kan blive frustreret på mennesker, der siger, at de bruger lang tid på emails. Lad da være med det. Helt ærligt, der er man for ukritisk omkring at sige, hvad der i virkeligheden bringer en fremad.”

”Gå ud og tag en kop kaffe, i stedet for at sidde der og have rigtig travlt med at lave ting, som ikke skaber værdi. Ingen virksomheder pålægger dig at svare på ligegyldige emails. Sådan fungerer det ikke, men alligevel gør vi det.”

”Det ved jeg ikke. En af de helt store drivere for mig, da jeg var kørt sur i det hos Google, var at sige, at jeg skulle skabe mig selv et bedre arbejdsliv. Jeg vil have et arbejde, hvor jeg altid tænker ’hold kæft, det er fedt’. Det har jeg lige nu. Så jeg nyder det bare, fordi det hele er så fedt.”