Det er en fast konvention i filmsproget, at man bruger forskellige skuespillere til den samme rolle, efterhånden som karaktererne ældes.
Tænk for eksempel på Stacy Martin og Charlotte Gainsbourg i ’Nymphomaniac’. Det er et greb, der ikke mindst benyttes ved en karakters udvikling fra barn til voksen.
Det modstrider en hver realisme, men vi accepterer det som tilskuere, fordi vi er vant til, at sådan er det.
Men med sin seneste film har den amerikanske instruktør Richard Linklater valgt eftertrykkeligt at trodse den normale måde at gøre tingene på.
’Boyhood’ er således blevet til i løbet af 12 år, hvor hovedrolleindehaveren, Ellar Coltrane, er gået fra at være en 6-årig dreng til en 19-årig mand.
Resultatet er en lineær historie på 2 timer og 43 minutter, hvor hovedpersonen vokser op med sin søster og sine to fraskilte forældre, der spilles af Ethan Hawke og Patricia Arquette.
Metoden er ikke set før inden for spillefilm, og da Richard Linklaters film blev offentliggjort til Sundance Film Festival i januar måned, blev den overstrømmende modtaget for sit ambitiøse koncept.
Filmbladet Varietys anmelder Peter Debruge beskrev filmen sådan:
Annonse
“Med ‘Boyhood’ har Linklater skabt en utrolig tidskapsel, hvor han inviterer publikum til at genopleve deres egen opvækst gennem en serie kunstige minder, presset som blomster mellem siderne i et familiealbum.”
Richard Linklater, der hovedsagelig er kendt for trilogien med filmene ’Before Sunrise, ’Before Sunset’ og ’Before Midnight’, blev belønnet med en Sølvbjørn på årets Berlinale for sit arbejde med at instruere ’Boyhood’.
Nu har producenten IFC frigivet traileren til filmen, der har premiere i biograferne 11. juli:
Linklater har forsøgt at sikre kontinuiteten i filmen ved at samle holdet en gang hvert år i løbet af de 12 år, hvor den er blevet til.
”For mig har det først og fremmest været et forsøg på at fortælle en historie om en meget vigtig periode i en drengs liv på en helt ny måde. Der var ikke noget færdigt manuskript fra starten,” har Linklater sagt til Variety.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.
