The Mountains

Dansk indie-supergruppe på vej med stort popprojekt

The Mountains
Offentliggjort

Med Michael Møller fra moi Caprice i front og brødrene Fridolin og Frederik Nordsø fra The William Blakes bag knapperne er der store forventninger til The Mountains. Fra studiet fortæller de her om den plade, der kan blive forårets lydspor.

Supergrupper med prominente medlemmer fra kendte bands har altid været omgivet af en vis hype. Desværre er det sjældent, at de forventninger altid indfries. Men når nogle af dansk indiepops mest interessante navne samler kræfter i et elektronisk popband, er det svært ikke at håbe på noget stort.

Ikke mindst fordi de allerede udgivne singler ’The Mountains’ og den nye ’The Valleys’ varsler godt.

Fra studiet, hvor de i øjeblikket færdiggør deres debutalbum, fortæller de her om, hvordan samarbejdet og deres lyd kom i stand:

Michael Møller har i mange år været frontmand i moi Caprice og stået bag to soloplader. Brødrene Fridolin og Frederik Nordsø har udover The William Blakes været involveret i flere forskellige projekter. Blandt andet har de lavet hittet ’Galaxy Supernova’ for den koreanske pigegruppe Girls Generation.

Det nye projekt The Mountains er opstået ud fra en faglig interesse om at lave musik sammen og ikke ovenpå et eksisterende venskab, fortæller de her.

The Mountains livedebuterer 21. februar på årets Frost Festival på Chr. IV’s Bryghus i København. Deres debutalbum 'The Mountains, The Valleys, The Lakes' udkommer den 10. Marts 2014.

Gruppen udgav i sommer deres første single The Mountains, der blev et radiohit på især P3. Lyt her:

TWITTER Følg os på twitter