Derfor gider Netflix ikke reality-tv

Derfor gider Netflix ikke reality-tv
Offentliggjort

Kigger man igennem tv-programmet en normal aften, er der stort set ikke en tv-station, hvor reality-genren ikke titter frem med sit selvbrunet og ofte stangstive fjæs. Fra ’Familien på Bryggen’ over ’De unge mødre’ til ’Paradise Hotel’.

Men kigger man på verdens største streamingsite Netflix, er der ingen af de kulørte karakterer. Det skyldes ifølge indholdschef Ted Sarandos, at reality har en alt for kort holdbarhed, og at man efter et indtag af de ofte lidt tomme kalorier ikke har lyst til at komme tilbage.

”Reality-genrens brug-og-smid-væk-kultur har bare ikke et langt liv på hylderne. Det har ikke været en god kategori for os.”

Flow-tv er afhængig af reklamer og derfor mange seere. Og her fungerer reality-genren glimrende, da den er god til at fange folk i øjeblikket, når de zapper gennem kanalerne. Men det er ikke noget, folk ønsker at vende tilbage til eller se tidligere sæsoner af ’Divaer i junglen. Derfor kan det ikke betale sig for Netflix i øjeblikket, skriver Mashable.

'Kongerne af Rømø'