'NORTH' HANDLER OM ultraløbsgiganten Scott Jureks forsøg på at sætte en fastest known time (FKT) på Appalachian Trail i USA. Jurek vil forcere de godt 3.500 km fra syd mod nord, da det ikke er gjort før. Han skal således løbe godt to maratoner hver dag 46 dage i træk i et terræn, der veksler mellem stejle bjergsider, sumpede moseenge og junglelignende skovstier.
Vi følger ikke Jurek under planlæggelsen, for den findes ikke: Han laver vinduer i sin varevogn med en stiksav, isolerer med gaffatape og så kører han afsted med sin kone Jenny, som skal være crew for ham. Han har trænet lidt mellemdistancer op til og satser på, at hans krop og sind gør, hvad de gør bedst: Presser sig så langt ud over kanten, at det er svært for et almindeligt menneske at rumme. Men hans krop husker ikke og den låner sig dårligt til terrænet: hans sko i størrelse 46 rammer rødder og forhøjninger på stierne og han slår sig gul og blå. På dag syv vågner han med løberknæ.
Jurek kompenserer ved at træde hårdere ned på det modsatte ben. Dagen efter river han lårmusklen i det kompenserende ben over. Han har stadig 38 dage og 76 maratoner foran sig. Og han er tydeligt i krise. Han befinder sig i sin karrieres efterår, han har ikke vundet et vigtigt løb i årevis og der hviskes i krogene om kongens fald.
Imens frustreres hans kone over den manglende selvtillid og laissez faire tilgang til planlægning, og det med rette: Hun og Jurek har længe forsøgt at få børn, men hun har aborteret to gange, den ene af gangene var livstruende. Nu er de 8 dage inde i et FKT-forsøg, der skal cementere hans legendestatus og rense hende for de seneste års fysiske og psykiske fortvivlelse. Mest af alt ligner det aparte midtvejskrisehåndtering.
Hvad så? Hjem igen, vi prøver næste år? Nej. Med Gud ved hvilke kræfter, og med hjælp fra løbevennerne på ruten, finder Jurek sin bane. Han maser sig gennem 10 dage med uduelige ben og får sin både anden og tredje vind. Han løber 20 timer i døgnet de resterende 28 dage og kommer til Maine, hvor ruten ender, på den anden side af det sagnomspundne 100-mile wilderness.
Jurek får selvfølgelig sin FKT, ellers var der ingen bog, men det er underordnet, for 'North' handler ikke om rekorden, og det er ikke derfor, man skal læse den. Det skal man, fordi den skildrer et menneske, der præsterer på et umenneskeligt niveau, og som formår at ødelægge sig selv, fordi han håber, det vil gøre ham stærkere.
Og så er den selvfølgelig også en påmindelse om, at vi kan mere end vi tror, at smerten er vores ven og at smerten ikke bliver ved. Som træner og mentor David Horton resolut påpeger, da Jurek sniger sig til at gå en passage, der godt kunne løbes: “It never always gets worse!”
