Maj er forår, fisk og friske råvarer skyllet ned med lette og gerne boblende drikkevarer. Det skal ikke tage for lang tid at tilberede, gå efter tilfældighederne og forestil dig frit, at du for en stund bor under de sydlige himmelstrøg...
Klipfisk
Sydeuropæerne er vilde med saltet og tørret fisk, mens det på vores breddegrader mest af alt er et kapitel i den historiske kogebog. Det er synd, for klipfisk er virkelig en delikatesse, om end en lidt besværlig en, da fisken skal udblødes op til et døgn eller mere. Men besværet lønner sig – strukturen og den salte fiskesmag er unik. Prøv eksempelvis Provenceklassikeren, brandade – klipfisk moset/blended med olivenolie, kartoffel (el. udblødt brødkrumme) m.m. Som altid er der de doktrinære og de mindre doktrinære, så der er uenighed om kartoflens tilstedeværelse etc. Man skal jo aldrig lade muligheden for et skænderi gå forbi!
Ansjos og sardin
De små fede (bogstaveligt talt) fisk ansjos og sardin kan anvendes på samme måde, så det er lidt op til udbud og temperament. Ansjosen er den mindste af de to, og friske sardiner er bedst så små som muligt. Begge er små smagsbomber, der er fantastiske på grillen (eller stegt på panden), og de skriger på masser af læskende, uprætentiøs hvidvin. Vær ikke bange for den hele fisk – det er ingen sag lige at vippe hovedet bagud og med fingrene fjerne de indvolde, katten skal ha’. Katten vil også gerne ha’ resten, men den må nøjes med rygraden – de resterende ben er nærmest som fimrehår og spises uden problemer.
Cachaça
Cachaça sidestilles ofte med rom, men teknisk set er det ikke rom, idet rom produceres på melassen fra sukkerrørsproduktionen, mens cachaça laves på frisk rørsukkersaft. Det er der så også visse romtyper, der gør(!), så betegnelsen ’brasiliansk rom’ bruges ikke helt med urette. Cachaça produceres mestendels i Brasilien og er blevet lidt af et modefænomen – der er næsten noget symbolsk i det, for mens den vestlige verden gisper efter vejret, økonomisk set, er Latinamerika i vækst med Brasilien som det helt store lokomotiv. Det kan man så fejre med den brasilianske nationaldrink caipirinha – cachaça, is, sukker og lime.
Ras el hanout
Intet arabisk forår på tallerknen uden ras el hanout, der rent faktisk betyder ’krydderihandlerens hoved’! Ligesom karry er ras el hanout et blandingskrydderi, der varierer (alt efter krydderihandlerens hoved), men det er i sin grundform et ’varmt’ krydderi, ofte med næsten ’juleagtige’ noter. Perfekt til lam, især de ureelle udskæringer med fedt og masser af smag.
Champagne
Det kan godt være, at der er økonomisk åndenød i verden, men salget af champagne – vel at mærke luksuscuvéerne – boomer. Der er altid nogle, der har det godt! Dom Perignon lancerede tidligere i år deres 2003 – et vanskeligt år (ekstrem varme), som de ikke desto mindre er sluppet ret godt fra. Det er ikke en vin, der skal gemmes i årtier – og det skal den ikke høre et ondt ord for. Der er intet ondt at sige om Dom P – ud over prisen.
Se hele listen af mad, du skal spise i maj på gastro.dk.
