Musikdokumentar om punk uden nihilisme

Musikfilm Festivalen i Cinemateket fortæller bl.a. historien om en temmelig psykedelisk familiekonstruktion i ’70ernes Californien.

En augustdag i 1975 havde James Edward Baker fastgjort sig til sit hangglider-udstyr og var klar til at kaste sig ud fra en ca. 400 meter høj klippe på Oahu i Hawaii ø-gruppen. 52-årige Baker var vant til udfordringer. Han var dekoreret for sin indsats som pilot under anden verdenskrig og havde desuden arbejdet som stuntman i Hollywood. Måske derfor så han det ikke som det store problem, at der var kraftig vind, og han aldrig før havde prøvet hanggliding. Måske var hans selvtillid bare blevet større end den klippe, han stod på, fordi han i de foregående år var blevet ophøjet til åndelig leder af de ca. 140 mennesker, der udgjorde ’The Source Family’.

Siden slutningen af 60’erne havde Baker skabt sig et følge af en gruppe musikelskende, vegetariske, håbefulde amerikanere, der plejede kroppen med helsekost og udvidede bevidstheden med stoffer. Dokumentarfilmen ’The Source Family’ om Baker, eller Father Yod som de kaldte ham, havde premiere i USA sidste år, og kan 6. marts opleves på Musikfilm Festivalen i Cinemateket i København.

’The Source Family’ er historien om en mand, der tilsyneladende grundigt havde læst ’Håndbog for sektledere’ for at finde de vigtigste elementer for en new age åndelig leder: Penge, berømtheder, kvinder og en kompromisløshed, der kunne overbevise eventuelle tvivlere. Inden det hele blev mere og mere skørt, kulminerende med scenen på klippetoppen, formåede Baker at samle en gruppe mennesker, der i 1969 skabte den vegetariske økologiske restaurant Source på Sunset Strip i Hollywood. Her kom alle forbi – John og Yoko, Stones og Frank Zappa var nogle af gæsterne, der indtog helsekost og slappede af fra deres turneer og, måske, fra deres syretrip. Restauranten blev så stor en succes, at den kunne forsørge The Source Family, dog suppleret med indskud fra medlemmerne, der arbejdede gratis i restauranten og boede sammen i en ejendom i Hollywood Hills. Nogle mener, at Baker også havde penge fra de bankrøverier, han ifølge ham selv havde begået i sine yngre år.

Udover restauranten skabte gruppen bl.a. det psykedeliske band Ya Ho Wha 13 (På et tidspunkt besluttede Father Yod, at han også gerne ville kaldes Ya Ho Wha), som indspillede 65 album på 11 måneder. Han besluttede også at få sig en masse koner (13 nåede han op på – nogle af dem mindreårige), køre Rolls-Royce, anlægge Jesus-skæg og gå i hvid kjortel. Han holdt daglige sessioner for sin ’familie’ i det store kollektiv, hvor dagen begyndte med samlinger, hvor man mediterede og Father Yod sagde visdomsord som: ’Jeg er den far, I gerne vil have. Som I ikke troede, I havde. Men som I har.’

I 1975 besluttede han at flytte familien til Hawaii, hvor den skulle være selvforsynende, pga. hans forudsigelse om en kommende katastrofe på fastlandet. Derfor befandt han sig i sommeren det år på klippen på Oahu. De personer, der var med ham, forsøgte ikke at stoppe ham. De vidste, at når han først tog en beslutning, var der kun en vej. I dette tilfælde gik den nedad. Baker nødlandede på en strand, tilsyneladende uskadt, men klagede over rygsmerter. Han bad om at blive kørt hjem, ni timer senere var han død.

Efter hans død gik The Source i opløsning, men musikken fra ’familien’ har stadig sine tilhængere, fx udgav et japansk selskab i 1998 en boks med 13 CD’er. Jodi Wille, den ene af de to kvinder bag dokumentarfilmen, sammenligner musikken med The Stooges og kalder det ’punk, bare uden nihilismen’.

Hvordan det lyder, kan opleves i Cinemateket 6. marts.