Jason Bateman: 'Bad Words'
Se trailer: Ny sort komedie med Jason Bateman
Han er mest kendt at være en ordentlig fyr, du kan regne med. Men i den nye film ’Bad Words’, hvor han både instruerer og er hovedrolle, er han mester i at svine børn og godtfolk til.
Hvilken slags mand vil indtræde i stavekonkurrencer for børn, og ikke bare vinde, men også ydmyge sine konkurrenter undervejs? Det vil den helt igennem usympatiske 40-årige Guy Trilby spillet af Jason Bateman i den kommende komedie ’Bad Words’. Stavekonkurrencer er kun for børn, men fordi Guy Trilby aldrig har bestået 8. klasse, er han teknisk set berettiget til at stille op - til både børnenes, lærernes og forældrenes forfærdelse.
Det er ikke klart ud fra traileren, hvad hans mission er, men han har i hvert fald ikke tænkt sig at få mange venner undervejs. Da en noget overvægtig dreng spørger ham, hvorfor han er mødt op, svarer han: "Din stol ringede efter hjælp."
Se traileren her:
I denne hans instruktørdebut gør Jason Bateman op med det image som fornuftig fyr, han især er kendt for i den fremragende tv-serie 'Arrested Development'. 'Bad Words' blev vist ved Toronto Film Festival tidligere i år, hvor den fik overvejende gode anmeldelser. Den er foreløbig sat til dansk premiere til marts næste år.
FACEBOOK Bliv ven med Euroman