Selfie-kulturen har angrebet popmusikken

For nylig blev selfie kåret som årets ord, og fænomenet har i de senere år også spredt sig ind i popmusikken. Udgangspunktet for tidens hits er i høj grad mig, mig og mig.

”Jeg håber du er ensom / Yeah, uden mig, uden mig, uden mig”

Jeg er smuk, stærk og har selvtillid! Hvornår hørte du sidst en sang i radioen og på hitlisterne, der ikke tog netop det udgangspunkt? Det handler om mig, mig selv og jeg.

Det er i selvet, en stor del af tidens popmusik går. Overstående tekst er fra Medina, men den kunne også have været fra Nik&Jay, Rasmus Seebach eller Burhan G, der stadig sælger plader i stakke. Der handler om mig, og måske også et dig og et vi to. Men du er mest interessant i forhold til hovedpersonens følelser, for det er dem, det handler om.

Tendensen er endnu mere udtalt i USA, og det er da også her, fænomenet ’Selfie Pop’ er opstået. Journalist Andrew Romano har opgjort de største hits de seneste år fra blandt andre Pink, Katy Perry og Black Eyed Peas og fundet, at de er skrevet fra et langt mere narcissitisk udgangspunkt end tidligere.

På Katy Perrys store hit skråler hun blandt andet: "I got the eye of the tiger, dancing through the fire / Cause I am a champion, and you're gonna hear me roar", og Pink opfordrer til aldrig at "feel like you're less than fucking perfect." Adam Levine fra Maroon 5 synger "you say I'm a kid" og "my ego is big", men også "I don't give a shit" i nummeret ‘Move Like Jagger’.

LÆS OGSÅ Hvis Instagram havde eksisteren gennem hele verdenshistorien

Fænomenet ikke er nyt. Tidligere store hits har også taget udgangspunkt i den enkeltes storhed, som fx Gloria Gaynors ’I Will Survive’ (1978), Right Said Freds ’I’m Too Sexy. (1991) og Destiny’s Childs ‘Survivor’. Alligevel virker det som om, det har accelereret inden for de seneste 10 år. Det sker af flere årsager.

Rap og hiphop har en lang tradition for at have en mere selvbevidst selvtillid, og det har i dag langt større indflydelse på mainstream hitlisterne - og kulturen i det hele taget. Samtidig har homoseksuelle hymner også ofte været præget af temaer om at klare sig selv og stå op mod omverdenens forhindringer. Hvor disse sange var stort set fraværende i store dele af det 20. århundrede, fylder de langt mere i dag.

De primære selfie-popsangere er i dag hvide heteroseksuelle kvinder og nogle få mænd. De bruger universet til at ramme deres målgruppe af millennials, der har fået lidt knubs på selvtilliden og nu søger at blive bekræftet i, at de er så specielle og fantastiske, som deres curlingforældre har fortalt dem hele livet, skriver Andrew Romano.

Selfie-popmusik er måske ikke kun en dårlig ting. Da selfie blev kåret som årets ord, var der også flere artikler om den stigende narcissisme i ungdomskulturen. Men Rachel Simmons fra Girls Leadership Institute gik til modsvar i et essay om, hvordan en selfie er et udtryk for kvindelig stolthed og del af en selvpromovering, som drenge har dyrket i årtier.

Her kan selfie-popmusikken være lydsporet til den frigørelse. Den giver håb og tro på, at indre styrke og uafhængighed er afgørende i det moderne liv. Og det er netop det stof, god popmusik er gjort af.

LÆS OGSÅ Word of the Year: 'Selfie'

FACEBOOK Bliv ven med Euroman