Her er 10 hemmelige bygningsværker, som du skal se nærmere på

Bygninger står omkring os, når vi bevæger os fra et udgangspunkt til en destination. Vi bor i dem, lever i dem. Men lægger vi mærke til dem, selv om de er alle vegne? Arkitekt Marie-Louise Høstbo har lavet en bog om 50 hemmelige steder, som vi ser nærmere på. Bygningsværkerne spænder vidt fra et sommerhus i Humlebæk til et seminarium i Hornbæk.

”Der er 50 værker i bogen, og det er værker, der betyder noget for mig. Det er værker, som jeg har brugt tid på, og som betyder noget for min opfattelse af arkitektur. I bogen prøver jeg at komme forbi, at noget er grimt eller flot, som man ellers har en tendens til at sige. Vi kalder det jo bygningskunst, så det er også en forståelse af, at folk har gjort sig umage, når de har skabt de her bygningsværker. Jeg har givet bygningerne lov til at åbne sig,” siger Marie-Louise Høstbo om tankerne bag bogen.

Vi har fået arkitekten til at udvælge 10 bygningsværker fra ’Hemmelige steder’ og fortælle lidt om, hvad de kan.

1. Pavillon, Enghaveparken

Enghaveparken, København V

”Poul Holsøe, som var stadsarkitekt i København i 1928, har været kendt som hovedarkitekten bag, men faktisk var det Arne Jacobsens navn, der stod på tegningerne, fordi han var ansat hos stadsarkitekten, efter han blev færdig på Arkitektskolen. Det er interessant, at vi kender Arne Jacobsen fra store bygningsværker som SAS-hotellet, men vi skal jo alle sammen starte et sted, og han startede altså her, hvor han var med til at tegne denne pavillon.

I sin tid var Enghaveparken en lomme i byen, hvor man kunne gå hen og slappe af. Der blev spillet musik fra pavillonen, som danner en scene. Det er en betonskal, som danner en kvart kugle, som er beklædt med kobber ligesom tagene på mange bygninger i København. Den er nyklassicistisk, men også moderne, da betonskallen og formen kobler nyklassicismen og funktionalismen. Pavillonen står forhøjet på en plint og med metalgelænder rundt om. Den står helt skarpt, håndværksarbejdet i kobberet i fint lavet, detaljeret og ordenligt. Det omslutter hele skallen. Det var her, Arne Jacobsens karriere startede. ”

2. Edvard Kindt-Larsens sommerhus

Hornbæk

”Edvard Kindt-Larsen tegnede sommerhuset til sig selv i 1933. Det ligger i Hornbæk og ud til Strandvejen, som er meget trafikeret, men huset har den mest utrolige buede facade, som er beklædt med tagpap, så det laver en beskyttende ryg for dem, der er inde i huset samtidig med, at det i 1933 har været et lidt finurligt hus at gå forbi. Kindt-Larsen og hans kone Tove lavede bygningsværker, men de er mest kendt for deres møbler, som alle sammen havde en god gedigen tilgang til materialet. Han var elev og tegnede møbler med Kaare Klint. Huset fik kaldenavnet ’Kuffert-huset’, og det er som et stort møbel - det ligner en stor rejsekuffert. Vinduet ud mod gaden har en indbygget persienne, så man kan skærme for indkig. Huset har en indigoblå skorsten, der er et af kendetegnene for funktionalistisk arkitektur."

3. Rudolph Tegners Museum

Museumsvej 19, Dronningmølle

”Tegners Museum er på mange måder ved at blive opdaget, men det er stadigvæk et overset udflugtsmål ud af København. Rudolph Tegner arbejdede i Frankrig i mange år og var ikke rigtig velanskrevet i Danmark. Han købte med sin hustrus hjælp land op, og så byggede han museet, der er som en bunker ved Vesterhavet. Det er en betonbygning til hans egen kunst, og det er en manifestation af stædighed. Rudolph Tegner er begravet under gulvet i udstillingshallen, og det er jo dybt fascinerende, hvilken vilje der ligger bag værket.”

4. Vikingeskibshallen

Sankt Claras Vej 41, Roskilde

”Jeg har taget Vikingeskibshallen med for at vise, hvordan brutalismen blev tilpasset den danske arkitekturtradition. Erik Christian Sørensen viser en utrolig stor respekt for historien. Den måde han lægger vikingeskibsvragene på småsten, som om de stadig lå på bunden af fjorden. Og så den måde han placerer huset på kanten af vandet som et forbindelsesled. Hvor var danskerne uden vand? Vi har levet af det og ved det altid. Det forløser han helt sublimt.”

5. Holbæk Seminarium

Seminarieparken 2 og 9, Holbæk

”Holbæk Seminarium er også et eksempel på nordisk brutalisme, hvor det udadtil er det her utrolige, nærmest ruinagtige, monolitiske bygningsværk, men som indeni simpelthen er så fint og detaljeret. Sportshallen og omklædningsrummene er beklædt i træ, og der er fine lysindtag, så det nærmest gløder indvendigt og giver en god kontrast til den hårde beton.

Gehrdt Bornebusch placerede bygningen i det her kuperede landskab som en stor monolit. Når du kommer tæt på, så opløser den sig. Han lader vin vokse op af facaderne, og man kan se farveskiftene på dem med årstiderne. Det er fascinerende og med en fin kobling til det omkringliggende landskab.

Og det er jo det, der er med mange af de her bygningsværker. Hvis du ikke kommer tæt på, så virker de måske distancerende, men kommer du tæt på, kan du opleve de mange detaljer.”

6. Panum Instituttet

Blegdamsvej 3B, København Ø

”Panum er for mange et sted, man bare skal forbi, mens man håber på, at der stadigvæk er grønt lys i lyskrydset. Udadtil virker det utroligt lukket, det er nærmest som en middelalderborg, hvor det er svært at trænge ind, men når du først er inde, så åbner der sig et helt liv af små nicher, biblioteker og læsehjørner, som er utroligt fint bearbejdet. Det er bevidst, at der er valgt farver ud, som er gennemgående i hele komplekset. Der er også den gentagne brug af det ubehandlede fyrretræ, som får lov til at ilte og patinere og de hårdtbrændte klinker, som for mange er indbegrebet af institution, men det giver måske også den ro og tryghed der skal til for at fordybe sig.”

7. Kildeskovshallen

Adolphsvej 25, Gentofte

”Kildeskovshallen bruger også de førnævnte klinker til at skabe ro, og de refererer til den omkringliggende skov og skovbunden. Ebbe og Karen Clemmensen kontrasterer de mørke klinker med store vinduespartier i svømmehallen og søjler som holder taget oppe og giver dig fornemmelsen af, at du går gennem en bøgeskov i foråret.

Murstenene på Kildeskovshallen er meget tunge og murerne meget lukkede, det viser den internationale inspiration, som arkitekterne har haft, og der er klare referencer til asiatisk tempelbyggeri og byporten ind til ’Den Forbudte By’ i Beijing.”

8. Tivolis Koncertsal

Vesterbrogade 3, København V

”Mange besøger Tivoli, og der er mange arkitekter, der har skabt bygninger der. Tivolis Koncertsal er tegnet af Frits Schlegel og Hans Hansen, og det er utroligt gennemarbejdet værk. Det, vi kender udadtil, er den store betonbalkon, der mimer mange af elementerne fra Tivoli. Der er relieffet i grønt og gult på bagvæggen, kulørte lamper langs kanten og i loftet, og noderne til starten af ’Champagnegaloppen’ løber op ad gelænderet.

Indvendigt fortsætter hele denne fascination af det lyse og lette liv. Bygningen er fra midten af 50’erne, og her bliver tilgangen til arkitekturen ofte lidt lettere. Inde i koncertsalen er loftet er opbrudt, på grund af akustikken, i røde, hvide og forgyldte felter, hvilket skaber en legende let og musisk tilgang til værket, som samtidig spejler haven udenfor.”

9. Virum Apotek

Frederiksdalvej 73, Virum

”Hvis du bor i Virum, eller hvis du er vokset op der, kender du bygningen. I etableringen af forstæderne formår Mogens Boertmann og Erik Christian Sørensen at bygge et værk i international stil. Der er en utrolig fin detaljering med referencer til apotekergårde og den høje bygning forankrer hjørnet samtidig med, at underetagen skyder sig ud og butiksarealet får både side- og ovenlys. Rummet bliver meget behageligt at være i og nemmere at indrette. De bruger vinduesrammer, der er helt enkle og falder i med facaden. Vinduerne åbner på langs, det er vippevinduer, og når de er åbne, så vokser hele facaden. Det bliver ét stort relief. Det har en enormt stor effekt.”

10. Den Polytekniske Læreanstalt, Danmarks Tekniske Højskole

Øster Voldgade 10 m.fl., København K

”Man begyndte på byggeriet af læreanstalten i 1929, og det stod først færdigt i 1954. Det ligger overfor Statens Museum for Kunst, som er en kæmpestor bygning, men C.O Gjerløv-Knudsen formår at optage den store skala fra museet. Hele anlægget er bygget op over et utal af bygninger, alle skabt over et modul på tre gange tre meter. Sølvtorvet er virkelig giganternes kryds, men arkitekten Gjerløv-Knudsen formår at optage de store monumenter og så lige så fint få det aftrappet til beboelsen i Sankt Pauls-kvarteret omme bagved.”

'Hemmelige Steder - fra funktionalisme til brutalisme" udkommer 8. november.