Phillip Faber: "Det var ofte ubehageligt at være i mit barndomshjem, og det føltes umuligt at slippe ud af det. Der var ingen voksne, der kunne se, hvad der foregik" scroll-down

Phillip Faber: "Det var ofte ubehageligt at være i mit barndomshjem, og det føltes umuligt at slippe ud af det. Der var ingen voksne, der kunne se, hvad der foregik"

Med veltrimmet skæg og varme øjne sad Phillip Faber 100 morgener i træk og sang danske hjerter op. Med ét var han landskendt og formåede at samle og styrke et trængt folkedyb. Sidenhen er han rykket ind på danskernes bogreoler med historien om den danske sang, og nu er han aktuel med en bog om julesangenes magi. Boris Schilling Weiss har mødt Faber til en snak om at finde sin rolle, opnå uventet berømmelse og om at hade at spilde tiden.

Af Boris Schilling Weiss
Foto: Santiago de la Vega
Mennesker Euroman

Hvordan holdt du jul, da du var lille?

”Den 24. var jeg altid hos min mor, og efterjulen holdt jeg med min far. Jeg har holdt jul mange forskellige steder, for min mor har levet et turbulent liv, hvor vi er flyttet meget rundt.

Det har været sjovt, men jeg er vokset op i et hjem med alkoholmisbrug, så min opvækst har også haft en meget utryg og ubehagelig side. For det meste var julen fantastisk, hyggelig og tryg, men jeg har også oplevet, at den har været virkelig ubehagelig.

Julen er jo speciel på den måde, at den gentager sig selv én til én, år efter år. Der er ritualer og traditioner, og man kan ikke lade være med at sammenligne og tænke på, hvor man var sidste år, hvem der var der, eller på det man har mistet, og det gør, at der er enormt mange følelser knyttet til julen.

Jeg tror, det er derfor, mange danskere har det svært ved, at supermarkederne sælger juleskum i oktober, og at julesangene er uvelkomne før december. For det sætter minder og følelser i gang. Det er i virkeligheden ret kraftfuldt og ret smukt.”

Hvordan har du det med julen nu?

”Jeg har haft lidt svært ved at finde ud af, hvor mine rødder var, og til jul skal alt være perfekt. Der ligger en forventning om det, og det har jeg haft det svært ved.

Men mens jeg skrev min nye bog, har mit syn ændret sig. Dels har jeg fundet forskning, der tyder på, at vi i Norden har fejret jul før Jesu fødsel, hvilket jo åbner traditionen for dem, der ikke føler sig troende i den forstand. Og jeg er ikke super kristen, så det er rart for mig.

Og så har jeg fundet ud af, at komponisterne bag de største juletræssange ikke skrev dem med henblik på, at de skulle blive så store. ’Højt fra træets grønne top’ blev skrevet til Peter Fabers egen lille familie. Han havde aldrig regnet med, den skulle udgives. ’Dejlig er den himmel blå’ blev komponeret af en ukendt havnekontrollør. Grundtvig skrev mange af sine salmer til sin egen menighed. De er ikke skrevet for at blive hits. De er skrevet til dig og mig, uden man har villet noget med det.

Det har givet mig en følelse af at høre til. For den tilgang, jeg har haft til julen, har været enormt broget med lidt amerikansk christmas-crooner-stemning, lidt fra det land og den religion, og det har jeg egentlig altid tænkt var forkert, for den rigtige jul var jo den med Jesus. Men nu er den jul, jeg altid har holdt, blevet verificeret. Der lever i julen en fortælling om at høre til, og den er vigtigere end alt det andet.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Danmark og Kunst