Euroman i Milano: ‘Nude is back’

Euroman i Milano: ‘Nude is back’
Offentliggjort

Efter Calvin Klein Collection showet i søndags udbrød min sidemand, ”Nude is back!”, hvilket måtte siges at være en passende påstand. Både som i farven nude, som flere af designeren Italo Zucchellis yderst veltrænede modeller bar i tone-i-tone looks. Men også kvag de korte shorts modellerne bar med boxershorts der tittede frem. Der var lag på lag t-shirts og tanktops, nude bomberjakker og dobbeltradede jakker og tunge snørestøvler. Den hudfarvede farveskala blev brudt af stærke gule, orange og røde nuancer, enten som for i en nylonbomberjakke, PVC detaljer under en tanktop og på pullovers og korte jakker i gennemsigtig PVC. Showet blev afrundet med lidt mere neddæmpede bordeaux jakkesæt med dobbeltradede blazere, der afsluttede et gennemført og lettere fremtidsagtigt Calvin Klein show.

Euroman i Milano: ‘Nude is back’
Euroman i Milano: ‘Nude is back’

Inspirationen til SS15 kollektionen fra Bottega Veneta har designer Thomas Maier fundet i dansens verden, hvilket kommer til udtryk ved en skare af modeller med hårbånd, der var klædt, som var de på vej fra dansetræning. Modellerne bar oprullede træningsbukser, noget der mindede om lange underbukser, sweatpants og boxy shorts. Silhuetten var løs og afslappede med t-shirt og tanktops, hættetrøjer, fantastiske oversize striktrøjer og sporty jakker. Og et par enkelte dobbeltradede blazere og luksuriøse tynde ruskindsjakker. Alt sammen med et lettere forvasket look, i navy, lyseblå, kaki, støvede lysegrønne og lyserøde nuancer. Fodtøjet var enten i form af en balletlignende sko. En snøresko der var vasket for at give den et slidt look, hvorefter snuden var dyppet i gummi og sneakers med blomsterprint. En art eksklusiv workout wear fra det italienske luksus mærke.

Euroman i Milano: ‘Nude is back’
Euroman i Milano: ‘Nude is back’

Pradas SS15 kollektion blev præsenteret i smukke omgivelser med søjler og en krystalklar swimmingpool. Selve kollektionen var dog ikke så sommerlig som omgivelserne. Men designeren Miuccia Prada er sjældent en kvinde, der gør, som vi forventer. Hvor Prada på SS14 kollektionen præsenterede det hypede hawaii print, som ca. halvdelen af alle showgæsterne var iklædt, var looket denne gang mere klassisk for ikke at sige konservativt. Dog stadig med Miuccia Prada unikke sans for ironi. Stilen gav et anerkende nik til 70’erne med store flipper på lyseblå og stribede skjorter, blå denim med brune læderdetaljer, kabelstrik med v-hals, læderfrakker og carcoats. Det hele eksekveret i brunlige, blå, mørkegrønne og beige nuancer med tydelige syninger som et gennemgående tema, og med klassiske læderloafers eller lædersandaler. Hatten af for, at Miuccia Prada på så vellykket maner formår at forny sig selv hver eneste sæson.

Euroman i Milano: ‘Nude is back’
Euroman i Milano: ‘Nude is back’