Pift din basisgarderobe op til dette forår og vær velklædt fra mandag til søndag. Her er 31 skjorter, bukser og andet stil og lir til forårsgarderoben.
En grå og lang coat passer godt over det meste. Denne tunge, men uforede frakke fra Soulland er lavet i 70 % uld og 30 % nylon.
Wood Wood har givet den lyseblå skjorte et lille løft og tilføjet en lækker detalje omkring brystlommen.
Poloen er i den grad tilbage. Og denne fra NN07 er enkel uden at være kedelig.
Annonse
Kasketten har siddet på hovedet af mange de sidste par år. I år hitter baseball-kasketten.
Den kortærmede skjorte er fremme igen i år. Polkaprikkerne fra Kenzo passer perfekt til årest første varme dage.
Sun Buddies leverer solbriller i høj kvalitet til en overskuelig pris.
En klar blå farve er lige, hvad vi har brug for efter en lang og mørk vinter. Han Kjøbenhavn har moderniseret den klassiske coat og givet den lynlån og høj hals i stedet for krave.
Det er ikke til at se på ovenstående billede, at jakkesætsbukserne fra Won Hundred har fået en lille lynlås i bukseenden. Vi ser flere og flere med et ligende twist, som giver endnu mere motivation til at være velklædt mandag til søndag.
En simpel og let blazer til hverdagen. American Vintage er det rigtige valg, hvis man efterspørger basiselementer til sin garderobe til en fornuftig pris.
Blå og hvide striber holder altid. I år er de røget over på poloen.
Det er efterhånden ingen nyhed, at hvide sneakers er populære. Men de holder bare til det meste. Desuden er det ikke en rigtig sommersæson uden et par helt hvide lædersneakers på fødderne. Vagabond laver denne lædersneaker som et godt alternativ til de dyere udgaver.
Svensk minimalisme er en sikker vinder. Brug den tynde jakke i stedet for en sweat eller som yderste lag.
Logoet er væk og tilbage er en kasket, hvor farven og materialet har fået ekstra fokus. Sæt kulør på dagens outfit med Norses trucker-kasket.
Rullekraven kan bruges under jakker, blazere og striktrøjer. Den var allerede meget fremme i efteråret, og alle modehusene satser ekstra hårdt på den til den kommende vintersæson. Men vores forår er stadig så koldt, at rullekraven bestemt hører til.
Karl Oskar Olsen og de andre fra Wood Woods designhold har moderniseret jakkesættet til foråret. Det er både sporty og pænt på samme tid. Et oplagt bud på det perfekte hverdags jakkesæt.
Bomberjakken er endnu en gang ridt repræsenteret hos de forskellige modehuse. Selected Homme er klar med en rigtig stærk forårskollektion, og deres bomberjakke er passer godt til de kolde forårsdage.
Det hele skal ikke være blåt, sort og hvidt.
Til november kommer der en 'The Peanuts movie', og det har TSPTR taget til sig og lavet en hel kollektion med den kattehadende og utrolig dovne Nuser.
De runde solbriller topper for alvor i år, og svenske Our Legacys kulsorte og stilrene briller er et hit.
En langærmet T-shirt med fede detaljer. Kraven og lynlåsen giver et stilet look.
Et par bommuldsbukser med elastisk talje og lynlås i lommerne er et sporty alternativ til dine andre jakkesætsbukser.
Annonse
Soulland har traditionelt været stærke til prints, og selvom de i år har fokuseret meget på nye metervarer og spændende detaljer i deres materialer, holder de stadig fast i print. Denne silkeskjorte har fået korte ærmer til de varmere dage.
Er man til hvide sneakers fås de ikke meget lækre end hos Acne.
Det danske designtalent Martin Asbjørn har lavet denne oversized T-shirt i tykt bommuld, der kan bruges i stedet for en sweat på varme dage og under en trøje på de koldere.
Et lidt billigere alternativ til læder baseball-kasketten.
David Beckham har udvalgt sine yndlings elementer hos H&M og samlet en fuld kollektion. Her fra kommer denne lyseblå sweat, der passer godt til foråret.
Jeans holder altid. Og Weekday laver igen fede jeans til yderst fornuftige priser.
Selvom vi mest husker foråret for de lange søndags-gåture, kan vi ikke komme uden om, at det stadig regner en hel del. Rains har gjort S.T. Valentins taskedesign vandtæt, og skabt en weekendstaske til sommerhusturen.
Det nye danske mærke Brand8 er gået lidt væk fra streetwear-stilen og leverer dette forår lidt mere klassisk stil. Denne sweat er dog en god kombination af begge stiltyper.
Kenzo havde for et par sæsoner siden stor succes med deres skyprint. Nu har svenske Whyred taget det op igen, dog i en lidt mere afdæmpet sammenhæng.
Denim er nok en gang tilbage. Og denne slidte jakke fra Won Hundred kan bruges til det meste, og giver garderoben lidt attitude.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.