Keith Lohse: Min 1. maj-tale
Det er 1. maj og det fylder en del. Ikke mindst for de folkevalgte, vælgerne, arbejderne og dem, der læser netaviser. Her på euroman.dk har vi ikke gjort så stort et nummer ud af arbejdernes kampdag. Indtil nu. For vi kan naturligvis ikke sidde den overhørig.
Vi har tidligere præsenteret Euromans læsere for Keith Lohse. Hvis du ikke kender ham, præsenterer han sig selv ganske fremragende i et interview her. I anledningen af 1. maj holder Keith Lohse tale i Københavns Musikteater. Det er et dejligt sted, men der er ikke plads til alle Euromans læsere, selvom det kunne være hyggeligt. Heldigvis har vi fået lov af Keith til at bringe hans tale i fuld længde. Den kommer her. God 1. maj.
__________
VENNER, danskere, svenskere og medmennesker ... nok først og fremmest mest bare det: medmennesker, ude og hjemme. Det er den første maj og mig bekendt er det den sidste i år, såvidt jeg ved er det dét jeg tror jeg ved jeg aldrig må glemme. Kan jeg fornemme. Åh maj, åh søde maj. Mand, for en maj, mand! Måske nok den bedste indtil videre i det her land. I år. Og så er vi tilbage ved danskere og svenskere og fuglestemmer og fornemme venner vi aldrig glemmer og al den skønne SOL vi går og får
Men hvis den der iskoldt ligeglade meteor rammer os der hvor vi bor giver det skrammer ikkos, så blir den første maj den sidste nogensinde heroppe i nord. Uanset om du er en mand eller en so eller en hest eller bare en kvinde. Og hvis nogensinde nogensinde indtræffer, HVIS universet sådan går ind og straffer, vil vi huske den første maj i år som den sidste første maj nogensinde, før nogensinde forplumrede vores hverdag med sådan et kulsort forårsminde og majstangen bliver alligevel kun rejst med Viagra og snaps heromkring, ikke mere oppe i kvinder. Hvis den nogensinde bliver rejst, for der er ikke mere ret meget der går op, det er som om maj nu bare betyder ”nej” og ”stop!”. Det er som om "kammerat" gik til nummerolog og kom hjem som egoistisk uempatisk bastard. Det er ikke længere dansk at have det rart. Nu spænder de folkevalgte landet strammere end en flitsbue. Nu er vi bare produktions-enheder og myrer i regeringens pisse myretue. Nu er borgerne bare umælende kvæg arbejdsgiverne kan kneppe og misbruge, boo-fucking-hoo!
Men det er blevet maj og nu er det slut med fløjlshandskerne. For VI blev ikke ligeglade med politik, det var politikerne og al deres falske teater som blev ligeglade med os. Når man sår sin vintersæd og frøene er sorte af ligegyldighed og vrede, skal man ikke regne med at høsten i maj bliver gylden og munter og fuld af glæde. Så har man selv serveret lorten på sin egen tallerken. Så må man bare lukke røven og æde op og glemme stanken og smerten. Også selvom man er udsat, selvom ens hjem er det de andre kalder GADE, selvom man er blevet bagsiden af sin egen forpulede elendige røvtriste facade. For maj er ligeglad, ligesom dine politikere, lisså kold i røven som politistikkere i et isbad. For maj er bare årets nymfoman, maj har kun én eneste plan: at spejle din fortvivlelse omvendt, maj er SOM bekendt ikke meget bevendt. Maj kan skinne på dig ude i majsolen. Maj er en trækkerdreng M/K med flotte lyserøde satintrusser på, én man kan finde på molen utro med 5000 mænd oppe under kjolen, maj er lisså billig som speed fra Polen
Annonse
Og den her maj skal hvirvle som vinger i luften over sukkenes senge, den skal bytte huden på fornuften ud med klæbrig sex og kulsorte uærlige penge, den skal rådne ligesom døde demokratiers kroppe rådner når de er klynget op for at hænge. Og selvom det er den første lige nu, ER maj snart ikke mere, ikke engang ekkoet af duften af aftenhimlens parfume, ikke engang de fordybninger den her måned efterlod i betrækket på din dyne. For maj er blevet fuldkommen agterudsejlet, maj kan ikke se på sig selv mere, uden kun at se en afsindig slagter i spejlet. Maj du er fanget på forsiden af sommerens dårlige idé, uden ét eneste sekund af løfte ansigtet fra truget, uden nogensinde at turde SE, indtil november knuser årets sidste insekt med al novembers tyngde og alt det GRÅ november bringer, så december kan føde Jesus og give 2013 en stor fed fuckfinger
Men for det første ER det nemlig den første. Maj. og den første skal blive den sidste. I år. I den her vår. For det andet er det Maj, første eller ej, du skal ikke skubbe til mig, Maj – for jeg er tæt på kanten og jeg prøver på ikke at miste mit hovede, det er slet ikke blevet sådan som jeg troede, minsandten. Åh nej, maj. Åh mig og dig, maj. Os to. Os allesammen: os danskere, os jyder, bornholmere, fynboer, sjællændere, langelændere og alle de bange mænder med deres skæve gule tænder og de nye, dem de kalder tilflyttere: tyrkere, arabere, pakistanere og alle dem og alle os andre og Sølvpil og Månestråle og alle som ved mere end de aner og som burde skånes for alt det de ikke kan tåle. Alle os. Iklædt et maj for mig, for dig og for os alle - og et lillebitte ét for lillebitte lille-Palle. Et maj som aldrig siger nej: vores maj, dit og mit maj. Ligeså pisse udødeligt som Fantomet eller en gigantisk vred hvid haj. Vær velkomne, alle som én – for der er plads til os alle mellem Majs spredte ben. Kærlighed til én og alle, det er den første og det ER den dag den første maj BØR falde - og nu skriger majdagen: mayday, mayday, den skråler i angst "HJÆÆÆLP, åh Gud, hjælp os alle!”
__________
LÆS OGSÅ Keith Lohse: "Ord gør mig pisseliderlig i hovedet"
